EU’s smertensbarn

Hvad sker der, når arbejdskraften rykker sig hurtigere, end arbejdstidsregler og overenskomster kan nå at følge med? Social dumping er en effekt af den frie bevægelighed, som EU kæmper med at løse.

ULIGE LØN Med den fri bevægelighed kom arbejdskraften. Men de regulativer, regler og fagbevægelser, der organiserede den, har ikke kunnet følge med.
Så med den fri bevægelighed kom også historierne om rumænske bærplukkere, der arbejder for det rene ingenting i marken, om polske chauffører på overtid og underbetaling og – måske især – om polske arbejdere ved metrobyggeriet i København, der arbejder uden overenskomst.
Social dumping er blevet den populære betegnelse, når migrantarbejdere fra andre EU-lande arbejder under vilkår, der er markant ringere end danske arbejderes. Det sker primært i bygge- og transportbranchen.
Migrantarbejdere kan være klar til at udføre underbetalt arbejde i Danmark med dårlige vilkår. Det er trods alt bedre end et underbetalt arbejde i Polen – eller slet ikke noget arbejde.
Især fagforeningen 3F har i Danmark arbejdet for at sætte social dumping på dagsordenen og især oplyse migrantarbejdere om deres rettigheder og om den danske model, hvor arbejdstagere gennem fagforeningen forhandler en overenskomst på plads med arbejdsgiveren.
Så længe migrantarbejdere ikke underminerer danskernes vilkår, skal de være velkomne, lyder det fra 3F.

Men eksempelvis Liberal Alliance har en anden tilgang til problemet, og arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen vakte stor debat, da han på Facebook skrev, at ’Social dumping er blot et andet ord for konkurrence’.

Lige rettigheder for arbejdere i EU
Det er ikke kun Danmark, men alle EU-lande, der har mærket den mørke effekt af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. I EU har man de seneste år diskuteret, hvordan man kan sikre lige rettigheder for arbejdere i et EU, hvor virksomheder kan sælge deres varer på et indre marked med samme regulativer – men hvor arbejdere ikke kan det samme på grund af vidt forskellige arbejdsmarkedsmodeller, -rettigheder og lønniveauer.
Den nye EU-Kommission, der blev indsat i efteråret 2014, har også gjort det til en af sine mærkesager at bekæmpe social dumping.
I april 2014 vedtog EU-parlamentet for første gang siden 1996 et direktiv, der skal forsøge at gøre noget ved problemet. Her indførte EU for eksempel såkaldt kædeansvar i første led, hvor en entreprenør er ansvarlig for at også underentreprenøren overholder overenskomst og lov. Typisk har en hovedentrepenør nemlig unddraget sig ansvar ved at sige: Vi vidste ikke noget.

En mindsteløn i Danmark?
Samtidig debatterer EU-politikerne, hvorvidt man skal indføre en mindsteløn i EU. I Danmark opererer vi ikke med en mindsteløn fastsat ved lov, hvorfor det er svært at bekæmpe social dumping. ’Den danske model’ tilsiger, at arbejdsmarkedet parter selv forhandler løn og overenskomst på plads uden statens indblanding.
Men det betyder også, at en migrantarbejder, der ikke er medlem af en fagforening og arbejder uden overenskomst, uden videre kan sælge sit arbejde for en langt lavere pris end en dansk arbejder, der er medlem af en fagforening. I gamle dage blev arbejdere, der ikke dannede fælles front med fagforeningerne, hånligt kaldt skruebrækkere, fordi de underbød fællesskabet. Det ville blive sværere, hvis der var en lovbestemt mindsteløn, der gjaldt for alle. 
I efteråret 2014 var Bente Sorgenfrey fra FTF, formand for hovedorganisationen for de offentlige ansatte, den første i fagbevægelsen, der åbnede op for, at det kan blive nødvendigt med en mindsteløn i Danmark.
”Flere europæiske lande indfører mindsteløn i takt med, at bevægeligheden over grænserne stiger, og vi bliver nødt til at forholde os til, at der er stadig flere lønmodtagere i Danmark, som ikke er omfattet af overenskomst. Derfor må vi tage hul på diskussionen,” sagde hun til
Berlingske Business.

En fælles europæisk mindsteløn
Både arbejdsgiverne og det politiske flertal afviser dog dette og fremhæver, at vi fortsat er bedst tjent med vores danske model, der giver fleksibilitet på arbejdsmarkedet og som EU-kommissionen dertil har set op til. 
Migrantarbejdere skal bare opsøges og oplyses om de rettigheder, de får gennem medlemskab af en fagforening, lyder det. 
I Tyskland har man dog taget konsekvensen og for første gang indført en minimumsløn per 1. januar 2015. Den lyder på 8,5 euro i timen.

Samtidig debatterer EU-politikerne, hvorvidt man skal indføre en fælles mindsteløn i EU en gang for alle. 
På EU-plan er en fælles mindsteløn også svær at indføre. I Rumænien er mindstelønnen i 2013 på 157,4 euro per måned. I Luxembourg var den 1.874,19 euro per måned, ifølge
tal fra Eurostat. 
Men formand for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, drømmer stadig om et mere lige Europa:

For alle lande i Den Europæiske Union ser vi en mindsteløn, en minimumsindkomst og en garanteret indkomst, sagde han ifølge EU-sitet Euractiv/ Af Susanne Junker

 

Sagt om social dumbing


 

 ”Social dumping er blot et andet ord for konkurrence”.
Joachim B. Olsen, Liberal Alliance

 

"Nej! Social dumping er et andet ord for udnyttelse af mennesker".
Lasse Quvang Rasmussen, Socialdemokraterne