Jobstafet

Knap 22 procent af EU´s unge står uden job, mens knap 11 procent af EU´s borgere står uden job. Det tal dækker over store forskelle fra land til land. Her kan du møde en række unge europæere, der hver især fortæller om deres kamp mod arbejdsløheden – og sender stafetten videre til en anden ung arbejdsløs et sted i EU. Se en oversigt over arbejdsløsheden fordelt på EU´s lande her

Der er stor forskel på, hvor godt de europæiske lande klarer sig økonomisk. Se hvilke lande der har det største underskud i forhold til landets BNP (bruttonationalprodukt): Se på kort.

Umuligt at få job som journalist

Navn: Jihène Dhib
Alder: 29 år
Bopæl: Paris, men belgisk statsborger
Uddannelse: Journalistik

Hvad er din baggrund?
Jeg er fra Bruxelles, men har boet i Paris i snart to år, fordi min mand arbejder som gymnasielærer her. Jeg har en kandidatgrad i journalistik, men har søgt efter arbejde i kommunikationsbranchen siden marts 2014. Først forsøgte jeg at finde et job inden for journalistik, men efterhånden indså jeg, at det var så godt som umuligt her i Paris. Der er for meget konkurrence. I stedet har jeg besluttet at forsøge at få et job i en NGO eller humanitær organisation. Jeg har været til fem jobsamtaler og får hele tiden at vide, at det største problem er min manglende erfaring. Jeg tænker, at det jo er meget normalt at mangle erfaring, når man skifter karrierespor som jeg.

Hvad gør din situation særlig vanskelig?
Den økonomiske situation i Frankrig. Flere NGO’er har for nylig fyret personale på grund af nedskæringer, hvilket gør min jobsøgning endnu sværere og kompliceret. Det er ikke en god tid at søge et job inden for humanitært arbejde.

Hvordan forsøger du at løse dine udfordringer?
Jeg arbejder som frivillig i en NGO, der hedder Solidarités International, og i en organisation, France Parrainages, der promoverer sponsorbørn i Frankrig og udlandet.  Her forsøger jeg at øve mine kommunikationsevner ved eksempelvis at lave videoer og skrive nyhedsbreve. Desuden søger jeg job, som jeg egentlig er overkvalificeret til. Job som tjener og kassedame bare for at tjene nogle penge, mens jeg venter på en åbning inden for mit felt. Det er ikke let at sænke sine forventninger, især ikke når man har taget en kandidatgrad. Men sådan er livet. Jeg håber bare, at den økonomiske krise snart vil ende, så NGO’erne snart vil have mulighed for at ansætte igen. Hvis ikke, så overvejer jeg at tage kurser inden for it-branchen, men det håber jeg ikke bliver nødvendigt.

Ofte får jeg slet ikke betaling

Navn: João Pires de Lima
Alder: 26 år
Land: Portugal
Uddannelse: Multimediedesign og film

Hvad er din baggrund?
I slutningen af min uddannelse, syntes jeg, at jeg havde brug for at udvikle endnu et håndværk. I stedet for at drage nytte af min uddannelse som multimediedesigner tænkte jeg uskyldigt, at det ville være bedre at tage til New York for at studere fotografi og film og gøre karriere efterfølgende. Jeg vidste, at det ville blive svært, når mit studentervisum udløb. Det uundgåelige skete, og jeg måtte vende hjem til Portugal i begyndelsen af 2012.

Hvad er dine særlige udfordringer?
Jeg begyndte at søge efter job inden for fotografi og film, men fik altid det samme svar ’Vi kan godt lide dit arbejde, men vi har ikke brug for flere’. Jeg fik nogle freelance-tjanser, men de var ikke særlig store og kom til kort både kreativt og i forhold til aflønning. Folk tror, at de kan få fotografer eller kameramænd til at arbejde gratis. De må tro, at vi gør det for vores fornøjelses skyld. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg ikke er blevet betalt for arbejde, jeg har lavet.

Hvad gør du for at løse din situation?
Jeg er efterhånden ved at være klar til at søge andet arbejdet, men mit cv er eksempelvis for langt til, at jeg kan få job i et supermarked. Men så må jeg lyve og sige, at jeg næsten ikke har nogen arbejdserfaring. I 2015 håber jeg, at bøtten og folks mentalitet vender. For jeg tror i høj grad, at krisen er indeni os. Vi tør ikke satse.

Svært at få job uden erfaring

Navn: Jose Alberto Morales
Alder: 21 år
Land: Madrid, Spanien
Uddannelse: Software management

Hvad er din baggrund?
I to måneder har jeg ikke lavet andet end at sende ansøgninger af sted, enten elektronisk eller ved at møde personligt op hos de virksomheder, jeg gerne vil arbejde for. Men det har ikke givet noget resultat. Der er faktisk efterspørgsel på arbejdskraft inden for mit felt, men problemet er, at alle efterspørger mindst et års arbejdserfaring. Eftersom jeg lige er blevet færdig med min uddannelse, så har jeg ikke den erfaring. Derfor får jeg ikke noget arbejde, og når jeg ikke har noget arbejde, får jeg ikke den erfaring – og noget job. Det er en ond cirkel.


Hvad gør du for at løse din situation?
Hvis jeg ikke finder et job i nær fremtid, så vil jeg begynde at søge efter andre job, der ikke har noget med min uddannelse at gøre. For eksempel i et supermarked eller i en restaurant. Jeg vil også gerne tage endnu et fag for at dygtiggøre mig yderligere inden for mit felt. Det er en svær situation, for egentlig vil jeg ikke læse mere. Jeg havde virkelig set frem til at komme på arbejdsmarkedet og blive uafhængig af andre.

Man tager alting op til genovervejelse

Navn: Coman Ana Cosmina
Alder: 27 år
Uddannelse: Kommunikation & PR
Land: Rumænien

Hvad er din baggrund?
Jeg har været arbejdsløs i tre måneder. At være arbejdsløs er som et slags eventyr: Du har en masse ledig tid, et stort tomrum, hvor du ikke bliver distraheret af job og travlhed. Det er virkelig en tid, hvor man tager alting op til genovervejelse, både sin egen person og sig selv som medarbejder. Men det er også udfordrende, for det at have så meget tid til rådighed kan være skræmmende og føre til depressive tanker og mangel på selvværd og selvtillid. Der går så meget gennem hovedet på en, at det snarere bliver en tid med personlig ransagelse frem for en egentlig jagt efter et job.

Hvad er dine særlige udfordinger?
Det svære er, at du modtager afslag på job uden nogen forklaring på, hvorfor du ikke var god nok til lige præcis det job. Jeg har haft et par jobmuligheder, men har afslået dem, fordi de var helt uacceptable og for dårligt lønnede. Virksomheder har fået for vane at spørge dem, de har indkaldt til samtale, hvordan de vil udforme hele PR-kampagner og marketingplaner. De fisker efter ideer til, hvordan de kan forbedre deres virksomheder og sådan. På et tidspunkt sagde jeg til en potentiel arbejdsgiver, at han blev nødt til at ansætte mig, hvis han ville have yderligere rådgivning. Jeg sad og gav ideer væk gratis og fortalte, hvordan de kunne forbedre deres image og få bedre PR, men han blev ved med at stille spørgsmål. Jeg blev bare ikke betalt for det. 


Hvad gør du for at løse din situation?
Det er vigtigt, at man stoler på, hvad man er værd, og at der vil komme en mulighed, der vil føles som det perfekte match. Jeg tror også, at flere og flere unge som mig vil se tiden gå og så selv begynde at starte egne virksomheder. Det er den retning, det går i lige nu. Jeg er ikke sikker på, hvordan EU ville kunne hjælpe i mit tilfælde, jeg ved ikke så meget om sådan noget. Men helt ærligt så forventer jeg det ikke, for jeg er vant til at klare mig selv. Her i Rumænien har vi for nyligt valgt en ny præsident som er meget anderledes end, hvad vi er vant til, og det tror jeg vil give en hel masse forandringer.

Gid jeg ikke var familiens sorte får

Navn: Sampsa
Alder: 23 år
Uddannelse: Afsluttet gymnasium
Land: Finland

Hvad er din baggrund?
Jeg har været arbejdsløs i snart tre år. Det føles som om, at jeg er fanget i et loop. Mine tanker handler mest om selvværd, om at blive et normalt produktivt medlem af samfundet og få børn og en golden retriever. Jeg gad godt , at jeg ikke var familiens sorte får. Det ville være cool, hvis min familie havde høje tanker om mig eller sådan noget.

Hvad er dine særlige udfordringer?
Jeg kan ikke gøre de ting, jeg gerne vil, før jeg bliver optaget på en uddannelse. Jeg har søgt om at komme ind på uni og læse antropologi eller sociologi flere år i træk. Jeg er ikke arbejdsløs for sjov. Det er ikke sjovt. Jeg har aldrig råd til en bøf, og jeg bekymrer mig altid om at have råd til ting. Jeg vil gerne rejse og aldrig bekymre mig om penge. Velfærdsydelserne her er en stor hjælp, men alting bliver dyrere og dyrere, og pengene rækker aldrig. Jeg betaler husleje og regninger, og så har jeg en håndfuld penge tilbage til mad og aktiviteter.  

Hvad gør du for at løse din situation?
Hvad gør samfundet for at hjælpe personer i min situation? Politikerne hævder, at de gør noget, at de prøver at gøre noget, men i sidste ende må jeg finde ud af det selv. Der er altid en smule arbejdsløshed i et samfund, der er ikke ressourcer nok til at løfte alle ud af sumpen. Derfor bliver du nødt til selv at blive ved med at skubbe på, og det kræver meget energi. Især når du ikke har så meget tilbage efter dine egne frustrationer og samfundets fordømmelse.

 

Både psykisk og økonomisk påvirket

Navn: Ioanna Tsetika
Alder: 27 år
Uddannelse: Philologist (underviser i græsk)

Land: Grækenland

Hvad er din baggrund?
Jeg har været arbejdsløs i snart et år. Jeg dimitterede fra universitetet for to år siden, og indtil for et år siden havde jeg et deltidsjob, der dog ikke havde nogen relevans til min uddannelse.


Hvad er dine særlige udfordringer?
Jeg har været til flere jobsamtaler. I de fleste tilfælde vil arbejdsgiverne gerne have mere joberfaring. I nogle tilfælde har de krævet, at jeg kom med et fuldt pensum til et år til elever i gymnasiet, men det kræver, at man har flere år at trække på. Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne gerne vil ansætte nogle med erfaring, men jeg er uenig i, at erfaring er det vigtigste. Det er vigtigere med entusiasme, begejstring og appetit.
Arbejdsløsheden påvirker mig både psykisk og økonomisk efter fire år med krise, nøjsomhed og galopperende arbejdsløshed i Grækenland. Det psykiske håndterer jeg ved at fokusere på de muligheder, der er i mit liv, og forsøge at overkomme de forhindringer, der opstår. Økonomisk, ja, så ville det være rart med lidt hjælp fra staten.


Hvilke særlige udfordringer har Grækenland?
Krisen i Grækenland handler ikke bare om økonomiske data og statistikker. En af de største konsekvenser er uvisheden og usikkerheden. Det at ingen kan planlægge noget, fordi græsk politik kan ændre sig så hurtigt, giver stress i samfundet. På den gode side har krisen dog tvunget til os til at reevaluere og redefinere vores mål, bade individuelt og kollektivt.
Efter min mening er politikernes indsats meget vag, både i Grækenland og EU. Der er mange korte programmer, der skal bekæmpe arbejdsløsheden, men de er absolut ikke nogen løsning. En lav løn i bytte for nogle få måneders arbejdserfaring eller promoveringen af start up-programmer for unge, der aldrig har drømt om at blive direktører, er ikke løsningen på ungdomsarbejdsløshed, som jeg ser det.

Hvad gør du for at løse din situation?
Det seneste år har jeg prøvet flere forskellige strategier for at få job: Jeg har forbedret mit cv, lavet en LinkedIn-profil, søgt på jobdatabaser etc. For at imødekomme den psykiske påvirkning, det har at være arbejdsløs, har jeg brugt min fritid på at deltage i seminarer, konferencer og workshops. Til sidst har jeg også startet et web-projekt, der har udviklet mig inden for projektledelse, social media management og hjemmesideopbygning.

Færre og færre job i rejsebranchen

Navn: Christoffer Højbjerg
Alder: 23 år
Bopæl: Karup, snart København
Uddannelse: To-årig Handelsskolens Grunduddannelse (kontor m. speciale i rejseliv)

Hvad er din uddannelse og baggrund?
Jeg har været arbejdsløs, siden jeg blev færdig med min uddannelse på HG for tre år siden, og jeg har søgt masser af job. I starten gik jeg efter elevpladser inden for rejsebranchen og kom til en del jobsamtaler. Hvergang fik jeg stor ros for min ansøgning og for jobsamtalen. Men den positive feedback blev altid til en kedelig nyhed om, at jobbet gik til en, der havde mere erfaring.  

Hvad gør du for at løse dine udfordringer?
Med tiden kom der færre og færre opslag inden for rejsebranchen, så jeg blev nødt til at udvide mine søgekriterier. Jeg var heldig at få nogle småjobs som ferieafløser, og ellers har jeg brugt meget tid i den lokale idrætsforening med frivilligt arbejde for at holde mig i gang. Jeg har gået dør til dør og solgt lodsedler, jeg har stået i sportshallens cafeteria til stævner, og jeg har solgt fyrværkeri til klubbens årlige fyrværkerisalg, ligesom jeg var formand for klubbens floorball-afdeling. Det var sjovt og udfordrende og giver noget på CV’et. Efter et år begyndte jeg også at tage nogle HF-fag igen, engelsk og samfundsfag. Og endelig er det lykkedes mig at få job hos et rejsebureau. Det er en helt ubeskrivelig følelse. Et lettelsens suk. 

Af Susanne Junker.