Unge bliver særligt ramt af arbejdsløsheden, fordi det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, når man efter endt uddannelse ingen erfaring har. 

Generationen, de kaldte fortabt

De er veluddannede, opflaskede med studierejser, udsyn og selvtillid. De unge europæere. Men så kom den økonomiske krise og efterlod dem forslåede og uden arbejde. 

TABT UNGDOM De første år efter krisen skrev medierne om banker, der krakkede, nedskæringer og fyringsrunder. Imens begyndte et tal at snige sig opad i statistikkerne, indtil det i 2011 ikke længere var til at ignorere:
Arbejdsløsheden for EU’s unge under 25 år lå gennemsnitligt på 21,6 procent i alle EU's 28 medlemslande. I de lande, der var hårdest ramt af krisen, som Spanien, Irland og Grækenland, kom den helt op på 50 procent, i nogle målinger helt op til 60 procent.
”Ungdomsarbejdsløshed er måske det mest presserende problem i Europa lige nu,” har Tysklands kansler Angela Merkel sagt til blandt andet The Guardian.
Unge er især blevet ramt af krisen, fordi de i højere grad er løst ansatte med midlertidige ansættelser. Det er typisk den type job, som en dimittend får som sit første, og som bliver vejen ind i en virksomhed og til en fast stilling. Men også den type job, der ryger som det første, når en virksomhed må skære ned.
Og så er det i den type job, en ung dimittend får sine første erfaringer.
”Jeg får hele tiden at vide, at det største problem er min manglende erfaring,” fortæller arbejdsløse Ihène Dhib i Paris her.
”Den positive feedback blev altid til en kedelig nyhed om, at jobbet gik til en, der havde mere erfaring,” fortæller Christoffer Højbjerg fra Danmark her.
Derfor peger flere eksperter på, at ungdomsarbejdsløsheden ikke bare er noget, der vil påvirke ungdomsgenerationen i nogle år: For når de ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, risikerer de at ryge helt ud og blive isolerede.
’Den tabte generation’ er de unge blevet kaldt. For første gang i flere generationer må de acceptere en ringere levestandard end deres forældre, og den sociale mobilitet har vist, at den også kan være negativ.

Forkert uddannelse?
Men det er ikke kun den økonomiske krise, der gør, at den europæiske ungdomsgeneration er ude af takt med arbejdsmarkedet. Blandt andet konsulentvirksomheden McKinsey har i en 
undersøgelse med 5.000 unge registreret, at der er et såkaldt mismatch mellem, hvad medlemslandene uddanner de unge til, og hvilke job erhvervslivet tilbyder.
Flere universitetsstuderende har i mangel på bedre søgt job, de er overkvalificerede til – og dermed også presset den arbejdsstyrke, som er ringere uddannet, ud af arbejdsmarkedet.
”Undersøgelsen har et klart budskab: Embedsapparatet, uddannelserne og erhvervslivet må bryde ud af deres siloer og arbejde tættere sammen for at undgå det, der er en voksende krise,” sagde den daværende EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og unge, Androulla Vassiliou, da rapporten udkom.

Et tal, der ikke rykker sig
I EU’s store 2020-plan er bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed også blevet en klar prioritet med flere initiativer: I 2011 blev Youth On the Move-programmet skabt for blandt andet at sætte større fokus på, at unge kan lede efter job i hele EU gennem jobportalen EURES, i 2012 skabte man med Youth Employment Package blandt andet en Youth Guarantee, der skal sørge for, at alle arbejdsløse unge under 25 inden for fire måneder får tilbud om enten job, praktik, kursus eller fortsat uddannelse. I 2013 blev det fuldt op med seks milliarder euro til flere programmer under Youth Employment Initiative, der skal fokusere på især de områder i EU, hvor arbejdsløsheden blandt unge er over 25 procent.
Men det er ikke til at se, at EU's gigantiske apparat har gjort noget for det enkelte unge menneske, der har stået i stampe, mens den globale økonomi langsomt har rejst sig igen. I 2013 var arbejdsløsheden for unge under 25 år fra EU på 23,6 procent. I 2011 var den på 21,6 procent, og det er præcis samme tal, statistikken for oktober 2014 viser.
Fordi medlemslandene kan have forskellige måder at klassificere arbejdsløshed på, kan der optræde unge i statistikken, der er i gang med en form for uddannelse. Derfor arbejder EU også med NEET – unge mennesker, der er neither in employment nor in education or training (NEETs). I 2011 var det tal 12,9 procent. I oktober 2014 var tallet 13 procent.

Seks milliarder uberørte euros
Så ungdomsarbejdsløsheden har bidt sig fast – selvom det var netop et af de områder, hvor det tunge EU-apparat skulle stå på mål for at gøre en konkret forskel, når europæerne havde behov.
Siden det blev annonceret i 2013, at EU ville udbetale seks milliarder kroner til nationale programmer i områder med ungdomsarbejdsløshed på over 25 procent, er der sket meget lidt.
Pengene kunne udbetales til de nationale regeringer fra 1. januar 2014. Men halvvejs inde i året stod der stadig seks milliarder urørte euro på EU's konto.
Tysklands Angela Merkel var ikke tilfreds:
”Seks måneder efter står vi her, og ikke en euro er blevet brugt. Jeg kan kun være enig (i kritikken, red). Det bliver nødt til at være mere effektivt. Vi bliver nødt til at være hurtigere. Det skal være muligt for os at bruge pengene og bruge pengene med omtanke,” sagde hun blandt andet til EU-sitet Euractiv og tilføjede, at hun ikke vidste, hvor i kæden fra EU til medlemslandene, at fejlen lå.

Et år efter, at de seks milliarder euro er blevet stillet til rådighed, er Frankrig og Italien de eneste lande, der har hævet fra puljen.

En tabt generation – og de ældre
De faretruende tal for de arbejdsløse unge kan også anskues på en anden måde, påpeger 
Wall Street Journal. For ser man tallene for ungdomsarbejdsløshed i forhold til arbejdsløshed generelt, så udgør unge faktisk en mindre del i dag end tidligere – og ældre arbejdsløse udgør en lige så stor gruppe. Men det er en ringe trøst.
Ved et EU-topmøde i 2013 trak Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Mui┼żnieks, tråde tilbage til de demonstrationer, de unge har mønstret for at vise deres utilfredshed:
”En generation, der vokser op i arbejdsløshed, hvad vil dens holdning være til Europa og den europæiske solidaritet?”
”Jeg har en følelse af, at det ikke vil blive den mest Europa-orienterede generation, og det er den pris, vi vil betale for at ignorere dette problem,” sagde han ifølge 
The Telegraph.
/ Af Susanne Junker

 

Få mere at vide


Se statistikker over arbejdsløshed hos Eurostat her. 

Læs om unge europæeres kamp mod arbejdsløshed her.

”Jeg får hele tiden at vide, at det største problem er min manglende erfaring.”
Ihène Dhib, Paris.