De unge politimænd Mitch og Lenno vogter EU's grænse i Grækenland som led i Frontex-operationen Aspida. De vil begge to gerne afsted for Frontex igen senere. Foto: Susanne Junker

Ved EU's grænse: Migranterne var som orange pletter i min nattekikkert

 Med termiske kikkerter og videoovervågning vogter de unge politimænd Lenno og Mitch EU's grænse i Grækenland som led i Frontex-operationen Aspida.

GRÆNSEVAGTER Da han første gang så de orangerøde skikkelser gennem sin termiske kikkert, var det midt om natten. 25-årige Lenno fra Holland var som politibetjent på sin første udsendelse med EU’s grænseagentur Frontex, der skal beskytte EU's ydre grænser. Han var omsluttet af mørke. Sammen med sin græske kollega var Lenno gået igennem den mørke skov. De havde placeret sig, så de gennem deres kikkerter kunne afsøge området på den anden side af floden for mennesker i ly af natten.
Det var i efteråret 2012. På den anden side af floden lå Tyrkiet, mens Lenno og hans kollega befandt sig i Grækenland. Han var blandt de første Frontex-styrker, der blev udsendt til Grækenland for at hjælpe med at beskytte EU’s ydre grænse, da en gruppe mennesker i farverne gul og rød tonede frem i nattekikkerten.

”De var 5-10 mennesker, som var samlet ovre på den anden bred i Tyrkiet. Vi kunne følge dem, mens de gik ned i gummibåden og sejlede over mod vores side,” fortæller Lenno. 
Han og hans græske kollega tog kontakt til de andre patruljer, der var i området. Så mens Lenno i sin kikkert kunne følge migranterne sejle over floden, tog de ned til flodens bred for at tage imod de mennesker, der lige have risikeret liv og lemmer for at komme til EU. For så at blive arresteret for ulovlig indtrængen. 
”Men de fleste migranter er som regel meget samarbejdsvillige, når man arresterer dem. De ved, at de er kommet til EU, og så føler de sig i sikkerhed, når de vil blive behandlet efter EU's standarder,” siger Lenno og fortæller, at det godt kan smerte lidt, når der er børn med i gruppen.
”Vi plejer at give dem vand og måske lidt mad, før vi overgiver dem til modtagelsescenteret, der så registrerer deres historie.”

Grækenlands asylsystem kollapsede
I årene op til 2012 oplevede den 200 kilometer lange grænsestrækning mellem Grækenland og Tyrkiet det hidtil største pres fra folk, der ville rejse illegalt ind i EU. 57.000 migranter krydsede i 2011 fra Tyrkiet ind i primært Grækenland uden indrejsetilladelse. Det svarer til, at 156 migranter hver dag krydsede grænsen det år. 
Grækenland havde svært ved at klare tilstrømningen alene. Medier skrev historier om, hvordan landet i desperation behandlede migranterne: Uberettiget lange fængslinger i deportationscentre og migranter,
der led druknedøden på vej over floden eller blev uberettiget sendt tilbage over floden til Tyrkiet. 
I Bruxelles stod det efterhånden klart, at EU måtte reagere. Gennem Frontex sendte EU politi fra andre EU-lande af sted til ’EU's bagdør’ sammen med udstyr som patruljevogne, overvågningskameraer og nattekikkerter. Derfor lå Lenno i efteråret 2012 ved Evrosflodens bred, udsendt af Frontex. 
I dag er Lenno 27 år og udsendt for anden gang. Han bor i den græske byen Orestiada, 10 km fra den tyrkiske grænse. I samme bygning bor hans to kollegaer, Ton og Mitch. De er udstationeret for en måned af gangen. Fritiden bruger de sammen og ser film og spiller Playstation. Lenno har allerede planlagt sin tredje tur til foråret, mens Mitch forventer at tage afsted igen til efteråret. Det er første gang, at 24-årige Mitch er afsted. Hjemme i Holland arbejder han med grænsekriminalitet ved Hollands grænse.
”Men jeg ville gerne herned og se, hvordan det foregår ved den ydre grænse. Jeg har hørt så meget om det. Men egentlig synes jeg, at det er meget udramatisk at patruljere ved grænsen.
Der er også meget lidt aktivitet ved grænsen på denne tid af året. Det er vinter, og det er koldt. Vandstanden på Evrosfloden er så høj, at nærområdet praktisk talt er oversvømmet. Det gør det ekstra risikabelt at krydse grænsen, hvorfor kun et fåtal gør det.

En ny Berlinmur?
Men et sted adskiller Evrosfloden ikke EU fra Tyrkiet. Lidt nord for Orestiada svinger floden ind i Tyrkiet, mens grænsen fortsætter nordpå over land. Derfor er der 12,5 kilometer, hvor grænsen kan krydses til fods – eller rettere, kunne.
For i 2012 byggede den græske regering et fire meter højt, halvanden meter bredt, videoovervåget hegn her. Den grønne korridor blev strækningen kaldt.  EU-parlamentarikere
kritiserede den græske regering og kaldte det en kortvarig løsning. I dag kalder kritikere strækningen for en moderne Berlinmur.
Fra hegnet og 500 meter ind i Grækenland er der i dag en sikkerhedszone, som man skal have tilladelse til at entrere. Journalister må befinde sig i området i 15 minutter, eskorteres af militæret og skal have et helt bundt papir af tilladelser med.
I 2012 – da hegnet stod klart – faldt den illegale migration fra det ene år til det andet til næsten halvdelen.
Men mens hegnet har vist sig effektivt, og Frontex registrerer langt færre migranter over Evros-floden, så er der begyndt at indløbe rapporter om flere og flere illegale grænsekrydsninger nord for den græsk-tyrkiske landgrænse ind til Bulgarien. Så nu er Bulgarien også begyndt at bygge et 300 km langt hegn som det i Tyrkiet.
Og imens fortsætter strømmen af migranter, der rejser med smuglerbåde over Ægæerhavet til Grækenland, med at vokse.

Ruterne ind i EU rykker sig
The displacement effect kalder Frontex det selv, når migrationsruterne ind i EU rykker sig, når man opjusterer indsatsen et sted. Som svar har EU-politikerne bevilget Frontex flere penge: Da Frontex startede i 2005, var budgettet på 6,3 millioner euro, i 2014 er det vokset til 90 millioner euro. Det har fået
flere kritikere til at påpege, at indsatsen er nytteløs.
Men tilbage i Orestiada gør Lenno som politibetjent bare det arbejde, EU beder ham om. Det er kun, når han selv krydser grænsen fra det ortodokse Grækenland til den tyrkiske grænseby Edirne med de prægtige gamle, ottomanske moskeer, at han tænker over, at han patruljerer ved EU’s yderste grænse. Han er ikke meget for at udtale sig om politik. Men han kan genkende problematikken med migranter, der bare rykker videre, når man patruljerer ved et stykke af grænsen. 
”Det er som en vandseng: Lægger man sig et sted, buler det bare ud et andet sted,” siger han. 
/ Af Susanne Junker

Fort Europa


Se The Guardians grafik over, hvordan tilstrømningen til ’Fort Europa’ har udviklet sig siden 2005 her.

EU's ydre grænser


Læs Spiegels tema om EU’s ydre grænser her.

Læs om EU’s grænseagentur Frontex her.

Læs om migranter, der led druknedøden her.

Læs om migranter, der uberettiget blev sendt tilbage her.

Læs EU-kritik af det videoovervågede hegn i Grækenland her.

Læs kritik af indsatsen mod migration her.