I foråret 2014 blev situationen uoverskuelig: 68.589 udokumenterede migranter var krydset ind i EU. Året før var det bare 24.810 i samme periode. En stigning på hele 176 procent. Foto: Susanne Junker

Titusindvis af migranter krydser ind over EU's grænser

 

Migranter brænder deres fingeraftryk for at undslippe Dublin-forordningen. Grækenland og Italien er bukket under for presset på EU's grænser. Og migranter drukner i Middelhavet på vej til EU. Spørgsmålet om et fælles asylsystem i EU er mere presserende end nogensinde før.

MIGRANTER Presset har længe været der. Migranter fra primært Syrien, Eritrea, Afghanistan, Irak, Somalia og Nordafrika har søgt mod et bedre liv i Europa, muligvis på flugt fra forfølgelse og krig.
I starten af årtiet var det Grækenland, der modtog masser af udokumenterede migranter. Senere begyndte der at dukke historier op om afrikanske migranter, der pressede på ved Gibraltarstrædet, og migranter, der tog faldefærdige smuglerbåde fra Egypten og Libyen tværs over Middelhavet for at nå en af de italienske øer og EU.
Men i foråret og sommeren 2014 blev situationen uoverskuelig: I andet kvartal krydsede 68.589 udokumenterede migranter ind i EU. Året før var det bare 24.810 i samme periode. En stigning på hele 176 procent.  
Det er tal, som på den italienske ø Lampedusa i Middelhavet har stor betydning. Der er tale om desperate mennesker, som oversvømmer den lille ø, der ligger som EU’s fortrop midt i Middelhavet, tæt på Nordafrikas kyst.
I oktober 2013 rettede Europa sit blik mod Lampedusa. Mindst 359 mennesker døde, da en smuglerbåd sank. Den italienske kystvagt nåede kun at redde 155 i det, der blev kendt som Lampedusa-tragedien. Men på øen havde borgmesteren tidligere oplevet flere lignende ulykker.
“Disse lig taler for sig selv. Vi bliver nødt til at stoppe dette,” sagde hun i et tv-klip fra BBC News.
EU’s kommissær for migration, indre anliggender og statsborgerskab, Dimitris Avramopoulos, er selv fra Grækenland. Da han blev udnævnt, var asylpolitikken derfor noget af det første, han tog fat på.

Brændte fingeraftryk
Det nuværende asylsystem, der er reguleret af Dublin-forordningen, er en forlængelse af den frie bevægelighed, som Schengen-aftalen giver EU-landene imellem. 

Dublin-forordningen er skabt for at sikre, at en migrants asylansøgning ikke bliver behandlet i flere lande på samme tid. Når en migrant eksempelvis ankommer til Italien og bliver registreret her, men under asylproceduren rejser nordpå til Danmark, hvor han eller hun også søger asyl, skal Danmark sende asylansøgeren tilbage til Italien. Men Italien og Grækenlands asylsystemer er bukket under for presset og kan ikke tilbyde asylansøgere meget. Kun fattigdom, underbetalt illegalt arbejde og en adskillelse fra det øvrige samfund. Det er derfor ikke frugtbart at starte et nyt liv som migrant i disse lande. 
Det har ført til historier om asylansøgere, der har forsøgt at brænde deres fingeraftryk ved at lægge dem på varme kogeplader. På den måde håber de, at myndighederne i et EU-land ikke opdager, at de har været registreret i Italien. 
“Men efter fem dage er fingeraftrykkene vendt tilbage til det normale,” fortæller en migrant om sin ven Awet, som den britiske avis
The Guardian har mødt i Italien.

Ingen opbakning til fælles asylsystem
Flere politikere og eksperter peger på, at Dublin-forordningen i praksis er brudt sammen: Uofficielt giver Italien nu migranter 14 dage til at rejse videre op i Europa, før de bliver registreret, mens flere lande har opgivet at sende asylansøgere tilbage til Grækenland, fordi de ikke kan forsikre sig om, at asylansøgerne bliver behandlet, som de skal.
En tredjedel af de udokumenterede migranter, som Frontex registrerer, søger om asyl. Langt størstedelen af asylansøgerne flygter fra borgerkrigen i Syrien og et undertrykkende regime i Eritrea, hvilket i de fleste EU-lande berettiger til asyl. 
Ideen om et fælles asylsystem i EU er ikke ny: Siden 1999 har EU arbejdet med ideen om at forbedre det nuværende system – eksempelvis et system, hvor det er EU, der fordeler antallet af asylansøgere ligeligt EU-landene imellem, som De Radikale i Danmark ønsker:
“Pointen er, at der skal være en mere retfærdig fordeling i EU, så man løfter efter evne og kapacitet. I dag er der lande, som kører på frihjul,” siger udviklings- og menneskerettighedsordfører Lone Loklindt til
Altinget.dk.
Men politiske og nationale interesser forstummer diskussionen. Mens Grækenland og Italien presser på for at reformere det nuværende system, er der ikke opbakning andre steder i EU: I Storbritannien er EU-modstanden så stor, at mange overvejer at
stemme Storbritiannien helt ud af EU og den centrumhøjrefløj, som flertallet af EU-parlamentarikerne udgør, er stærkt skeptiske over for ideen. Opfattelsen er, at europæerne har nok at kæmpe med – som eksempelvis den økonomiske krise og arbejdsløshed.

Danmark står udenfor – indtil videre
For Danmarks vedkommende gør det danske retsforbehold, at Danmark ikke er en direkte del af EU’s asyl- og indvandringspolitik. Men netop det forbehold skal Danmark dog stemme om senest marts 2016.  
Og når det drejer sig om udlændingepolitik, skal Danmark stadig kunne vælge at tilslutte sig ved hver enkelt sag via en tilvalgsordning, pointerer Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen overfor
Børsen:
“Hvis der ikke er en vetoret i forhold til asyl- og flygtningepolitikken, så kommer det ikke på tale at lave sådan en folkeafstemning,” siger han. / Af Susanne Junker

EU's ydre grænser


Læs mere om udviklingen i antallet af asylansøgere, hvor de primært kommer fra og hvilke EU-lande de tager til her.

Læs om Dublin-forordningen her.

Læs om asylansøgere, der afbrænder deres fingeraftryk, så myndighederne i et EU-land ikke opdager, at de har været registreret i Italien, i The Guardian.

Læs mere om Dublin-forordningens sammenbrud i Berlingske. 

Læs mere om et fælles asylsystem i EU på Altinget.dk

Læs mere om EU-modstand i Storbritannien her.

Læs om vetoret i forhold til asyl- og flygtningepolitikken i Børsen.

Læs om en af de overlevende fra Lampedusa-ulykken i The Guardian.