Gints Gailis (tv) og Rihards Savickis fra Letland har boet i Danmark i fire år.

Gints Gailis (tv) og Rihards Savickis har boet i Danmark, siden de for fire år siden flyttede fra Letland for at studere.

19-årig letter: "De første ti dage i Danmark sov jeg i bilen"

Rihards Savickis og Gints Gailis er begge 23 år og har boet i Danmark, siden de for fire år siden flyttede fra Letland for at studere. Deres dannelsesrejse i Danmark har udviklet dem meget, men det har også været fire år præget af stor usikkerhed, for det er ikke let at ankomme til et fremmed land som ganske ung og skulle stå på egne ben.

FRA ØST TIL VEST I Letland skal man gerne videre i uddannelsessystemet lige efter gymnasiet, hvis man ikke vil være samfundets sorte får. Rihards anede ikke, hvad han ville læse, da han afsluttede gymnasiet, så han sprang til, da han gennem en bekendt hørte om fænomenet ‘højskole’ i Danmark. Det er et fænomen, der er svært at forklare hjemme i Letland. En skole uden karakterer, hvor man både bor og holder lejlighedsvise fester, ligger langt fra, hvad der i Letlands opfattes som en skole. Men Rihards havde hørt, at man som udlænding kunne få økonomisk støtte til højskolen, og han så det som en mulighed for at afsøge sine interesser. Med højskolen imødekom han trods alt samfundets forventninger om at gå videre i skolesystemet uden at forhaste sig til at starte på et universitetsstudie, han ikke var sikker på, var noget for ham.

Optaget på uddannelser i Aarhus
Gints havde ikke karaktererne til at kunne studere gratis på en videregående uddannelse i Letland, hvor kun de bedste får adgang til gratis uddannelse. Derfor valgte han, på opfordring af sin far, der havde erfaring med Danmark gennem arbejde, at tage til Aarhus, hvor han uden besvær blev optaget på autoteknolog-uddannelsen på Aarhus Erhvervsakademi.
Da Rihards efter højskolen ikke havde fået nok af Danmark, men til gengæld havde fået afklaret, hvad han gerne ville læse, søgte han også mod Aarhus, hvor han blev optaget på multimedia design, ligeledes på Aarhus Erhvervsakademi.

Svært at etablere sig
Det var meget let at blive optaget på studierne i Danmark, men det var langt fra let at etablere sig i det nye land. Højskolelivet var trygt, og menneskene omkring Rihards var åbne og imødekommende. Men da han rykkede til Aarhus, begyndte problemerne.
”Da jeg flyttede til Aarhus, var der ingen, der ventede på mig med åbne arme. Det er ikke altid så idyllisk, som det lyder, at flytte til et fremmed land for at studere. Det kan være meget skræmmende,” fortæller Rihards, der følte det som et slag i ansigtet i en tidlig alder.
”Det slog mig, hvordan livet virkelig kan være, da jeg pludselig stod alene i Århus.”
Gints tilføjer, at det for ham betød, at han blev tvunget til at blive hurtigt voksen. Gints’ flytning til Danmark foregik i bil med faren, der skulle rejse videre til Norge for at arbejde. Da faren drog videre, blev Gints efterladt med bilen i Århus, som han sov i de første ti dage.
”Det vil jeg ikke anbefale nogen at gøre,” fortæller Gints.
”Det kan lyde modigt at drage af sted på den måde, når man er 19 år. Men det var ikke modigt. Det var mest af alt dumt.”

Hjælp fra andre letter
Som fremmed i et nyt land, hvor man endnu ikke ved, hvordan tingene fungerer, er det naturligt for de fleste at finde nogle ‘ligesindede’. Derfor fandt de begge på forskellig vis andre lettere i Aarhus, blandt andet gennem Facebook, og på den måde krydsedes deres veje.
”Det er vigtigt, du har nogle, du føler, du hører sammen med,” forklarer Rihards.
”Det er svært at finde en bolig på forhånd, og alt var meget dyrere, end jeg havde forestillet mig. Samtidig var pengene små, og intet kom let. I en sådan situation er det vigtigt ikke at stå helt alene, og det føles naturligt at hjælpe nytilkomne fra dit hjemland, selvom man ikke kender hinanden på forhånd.”
Rihards var vant til at omgås danskere fra højskolen. Men ude i den virkelige verden følte han sig usikker og alene. Uden et sted at bo var det svært at føle sig tilpas, og de tre første måneder var virkelig hårde med meget få penge. Han boede lidt rundt omkring, indtil han, ligesom Gints, fandt et værelse i en lejlighed i Gjellerup Parken i Aarhus. Et job på en restaurant dukkede snart også op, selvom det i Danmark er virkelig svært at få arbejde, hvis man ikke er god til dansk. Derfor må mange ‘nøjes’ med et rengøringsjob eller lignende, hvor danskkundskaber ikke er strengt nødvendige.

Projekter på tværs af kulturer
At komme til Danmark har været en unik chance for at komme til at studere. Efterhånden har det ene år taget det andet, og de er begge rykket til København for at læse videre på Københavns Erhvervs Akademi, KEA. De forstår en del dansk, ved hvad de vil og har både job og frivilligt arbejde ved siden af studiet. Hvis de arbejder 10-12 timer om ugen, kan de få SU ligesom danske studerende. De forsøger at være en del af København og ikke bare bo der. Og eftersom de selv syntes, det var svært at komme til Danmark, har de projekter kørende, som skal hjælpe udefrakommende med at blive integreret.
Gints arbejder med en gruppe andre internationale unge om en webside, der kommer til at hedde ‘webaked’. Det er en platform, hvor man kan finde nyttig og underholdende information om at opholde sig i Danmark. Hvis siden bliver en succes, overvejer de at udvide til andre lande.
Rihards projekt handler om at lette interaktionen på tværs af kulturer.
“Jeg kan rigtigt godt lide danskerne,” forklarer Rihards.
“Men mange synes, at danskere kan virke lukkede. Det er fx slet ikke normalt at spørge fremmede mennesker, hvordan de har det. For at etablere lidt interaktion på tværs af kulturer laver vi en hjemmeside, der hedder ‘thedugnad’. Siden går ud på, at hvis man har en god idé, kan man uploade den på platformen og derved finde ligesindede, der vil joine ens projekt. På den måde kan man forhåbentligt få mennesker til at samles om noget, uanset hvor de kommer fra.”

Mennesketomme landsbyer i Letland
Spørgsmålet om at flytte tilbage til Letland fylder hos dem begge. Rihard føler sig solidt etableret i Danmark efter fire år i landet og finder det svært at flytte hjem, selvom hans familie sommetider spørger, om han ikke snart kommer hjem igen. Han er også meget opmærksom på problematikken i, at mange unge forlader Letland.
”Det er skræmmende at se hele landsbyer stå nærmest mennesketomme, fordi så mange er flyttet ud af Letland.”
Gints tilføjer, at det faktisk er hele 20 procent af Letlands befolkning, der er flyttet, hvoraf størstedelen er unge. Han mener, han bør flytte hjem, inden han fylder 30.
”Jeg har netop været med i et program, der skal sendes i Letland om lettere, der er rejst ud af landet. Programmet skal vise, at det ikke kun er ufaglærte mennesker, der flytter fra Letland, og som tager ud og arbejder hårdt for få penge, men at det også er uddannede folk som mig. Programmet fokuserer samtidig på, at det er vigtigt at vende hjem igen. Selvom vi har studeret her, har Letland også puttet penge i os gennem folkeskole og gymnasium, og der er nogle, der bliver nødt til at videreudvikle landet. Lige nu er Letland et land med mange gamle mennesker.”

Voksen i en fart
Efter fire år er der fortsat en masse bekymringer ved at bo i Danmark, fortæller Gints. Men han har lært at tænke alle sine bekymringer som udfordringer.
”Jeg har lært sindssygt meget om mig selv ved at være i Danmark, og jeg ville bestemt ikke være den samme selvstændige type, jeg er i dag, uden dét. Danmark har også lært mig, at man ikke behøver være læge, ingeniør eller advokat for at tjene penge, som den gængse opfattelse i Letland er. Så længe man gør, hvad man brænder for, skal pengene nok komme før eller siden.” 
Rihards fortæller samtidig, at et studie i udlandet ikke nødvendigvis er for alle:
”At tage til Danmark fik mig helt klart til at blive voksen i en ung alder. Men det har ikke været let. Og det er noget, jeg forsøger at give videre til min lillesøster hjemme i Letland. At det ikke er noget, alle kan klare.”
/Af Luise Møller Johansen