Andreas Juul Johansen (tv.) og Nikolaj Halkjær Pedersen har begge valgt at udnytte den fri bevægelighed i EU til at søge arbejde i London.

Job og drømmepige i London

Debatten om fri bevægelighed handler ofte om udenlandske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark. Men omvendt har også tusindvis af danskere glæde af at bosætte sig i et andet EU-land for at arbejde. Mød Nikolaj og Andreas, der begge er sidst i tyverne og har startet deres arbejdsliv i London. 

JOB I UDLANDET 28-årige Nikolaj Halkjær Pedersen og 29-årige Andreas Juul Johansen har begge valgt at udnytte den fri bevægelighed i EU, der betyder, at man uden problemer kan få lov at bo og arbejde i et andet EU-land. Som nyuddannede betragtede de hele Europa som deres jobsøgningsfelt i stedet for kun at begrænse sig til det danske arbejdsmarked. Og i dag arbejder de med hver deres drømmejob i London.

Andreas er ansat som Partnerships Manager i NGO’en Article 25, mens Nikolaj fulgte sin drøm om at arbejde med Social Responsible Investing, som er en investeringsstrategi, der handler om at integrere sociale og miljømæssige hensyn.
”Jeg er helt klart i London på grund af jobbet, så det er ikke fordi, det lige skulle være London eller England, men fordi det er en super spændende organisation, og der var et interessant jobopslag i sin tid,” fortæller Nikolaj, der efter en prøveperiode på et par måneder blev fastansat i den FN støttede organisation Principles for Responsible Investment.
Faktisk fik han ikke den stilling, han oprindeligt søgte i første omgang, men virksomheden fandt ham alligevel interessant, så de holdt kontakten, og otte måneder senere opstod der en stilling, som viste sig at være det rigtige match. Inden da havde han været jobsøgende i ti måneder og havde løbende søgt job både i Danmark og udlandet.

Dagpenge med ud af Danmark
For Andreas var det ikke kun drømmen om et job, der trak, men også den engelske kæreste Sarah, som han mødte, da han under sin master i African Studies var på feltarbejde i Kenya. Da han var færdig med sine studier i Danmark, besluttede han derfor at følge kærligheden og flytte til England.
”Det er jo en global verden, så det er meget naturligt at finde kærester i andre lande. Og der gør den fri bevægelighed i EU jo, at det er muligt for mig.”
Rent praktisk var det utroligt let at komme til England og arbejde, som den fri bevægelighed i EU foreskriver. Man skal blot søge om et National Health Insurance, som er englændernes svar på den danske sygesikring og A-kasse.
”Der har ikke rigtigt været andet, netop fordi jeg er dansk statsborger og har præcis de samme rettigheder, som en englænder ville have. Så det var sindssygt let,” fortæller Andreas, der var klar over, at det var alt eller intet.
”Jeg drog til England, inden jeg havde et job, men jeg havde en uvurderlig starthjælp i, at jeg kunne tage mine dagpenge med ud af Danmark i tre måneder. Tre måneder går hurtigt, og man skal være klar på, at det er hårdt arbejde, og man skal søge målrettet. Jeg var klar over, at jeg måske ikke ville få et godt job, og at jeg måske ville blive nødt til at arbejde i en Fish and Chips-shop for at betale huslejen”, siger Andreas med et smil.
Der var ikke nok job at søge i Sydengland, hvor Andreas bor i et lejet hus med kæresten, så han udvidede sin jobsøgning til London, hvor han blev kaldt til samtale på det første job, han søgte – og efter fem samtaler slap han igennem nåleøjet og fik stillingen som Partnerships Manager i NGO’en Article 25.

Danske kompetencer i England
Når arbejdsløsheden er høj, mærkes det i anerkendelsen af ens kompetencer. Og selvom der også er rift om jobbene i England, følte Nikolaj sig alligevel anerkendt på en anden måde, da han kom til den britiske del af verden.
”Jeg bed mærke i, at firmaet i sin tid betalte både min flybillet og et hotelværelse for, at jeg kunne komme til samtale, og det synes jeg, var en stor ting, for i Danmark har jeg aldrig nogensinde mødt en lignende tilkendegivelse. Jeg har ikke fået en håndsrækning på samme måde,” fortæller Nikolaj, der føler, at han i England har noget specielt, fordi han kommer fra Danmark.
Det samme gælder Andreas. Selv om han på sit blotte ansigt skulle overbevise virksomheden om at ansætte ham, stod han godt i arbejdsgiverens øjne, fordi han både havde lidt erfaring og en dansk masteruddannelse. 
”Den danske masteruddannelse er jo to år, mens den herovre kun er et år. Mange briter har kun en bachelor, hvilket betyder, at en lang masteruddannelse på et eller andet niveau gør, at man kommer foran i køen. Det minder lidt mere om en ph.d., fordi vi har den her lange specialeperiode,” fortæller Andreas, der dog tilføjer, at han først og fremmest blev ansat på sin internationale erfaring.
“Det er ved at vende lidt, men det er meget normalt, at man kun har en bachelor i England, og man slutter sin uddannelse meget tidligere, fordi de fleste ikke har sabbatår mellem gymnasiet og universitetet. I England er man ofte færdig med sin bachelor i starten af tyverne, og så har man ikke rigtig nogen erfaring, hvilket gør, at der faktisk her på kontoret er mange praktikanter, som har en bachelor, men arbejder frivilligt for os for at få noget erfaring. Så med lidt erfaring og med en dansk master står man godt i England, selv som nyuddannet.”

Krævende ansættelsesprocedure
Derfor har det helt klart hjulpet Andreas, at han har rejst meget og sørget for at udrette mere end blot at gå i skole og studere. Ikke bare lønnet arbejde, men også frivilligt arbejde kan være adgangsbilletten til netop den erfaring, virksomhederne efterspørger.
Andreas mener ligeledes, at der alt andet lige er flere job at få i England, ikke mindst i hans branche. Det er et større land, der er flere NGO’er, flere charities, flere fonde, så generelt set er der et større marked og større muligheder.
Til gengæld skal man være indstillet på, at ansættelsesproceduren er længere end i Danmark. Det var i hvert fald både Andreas og Nikolajs oplevelse.
“Jeg er rigtig glad for mit job og er heldig at være her. Men ansættelsesprocessen var krævende, så hvis jeg skulle have været igennem en sådan proces flere gange, ville det have været hårdt,” fortæller Andreas.

Lange engelske arbejdsuger
Både Nikolaj og Andreas er glade for deres stillinger, og derfor gør det ikke så meget, at arbejdsugerne kan være lange. Danmark brillerer med at have nogle af de korteste arbejdsuger på verdensplan, mens det forholder sig lidt anderledes i England, fortæller Nikolaj:
”Jeg møder nok lidt senere, men arbejdsdagen er længere, end jeg har oplevet i Danmark. Det føles helt sikkert, som om job og privatliv flyder mere sammen herovre. Og det gælder selv mine kolleger, der har børn. Jeg er forbavset over, hvor længe de bliver på kontoret hver dag, men andre dage møder de sent, fordi der måske har været et arrangement på børnenes skole.”
Det er ligeledes normalt, at man går ud og får kaffe sammen om eftermiddagen med en kollega, ligesom man spiser frokost sammen. Nogle gange vender man nogle ting undervejs, andre gange ikke. Nikolaj nyder også godt af, at man ikke tøver med at diske op med øl eller vin sidst på dagen, når der er kommet en ny kollega på arbejdspladsen, hvis der er udgivet en ny rapport eller sket andet, der er værd at fejre.
”Forleden dag, hvor chefen var på australsk tv, var de ret hurtige til at åbne en flaske champagne, og så står vi klokken 10 om morgenen en tirsdag og fejrer det,” fortæller han.

Jakkesæt og nystrøgne skjorter
Det er ikke så underligt, at Andreas’ arbejdsdage kan være lange. For han sidder i Canary Wharf i Cananda One Square – et af de to store finansdistrikter i London med store højhuse og banker, hvor der virkelig bliver arbejdet igennem, og hvor tingene er meget traditionsprægede.
”Det er meget jakkesæt og stryge skjorter hver aften, langt mere formelt end i Danmark, selvom det er en NGO, jeg arbejder for,” fortæller han.
Andreas er forpligtet til at være fleksibel, da hans job blandt andet består i at tage ud og møde potentielle partnere. Og det kan lige så vel foregå om aftenen til en forestilling eller udstilling som i dagtimerne. Samtidig har han halvanden times transport til og fra arbejde, hvilket betyder, at han ofte tager hjemmefra kl. 7.30 og først er hjemme igen kl. 21 om aftenen. 
”Det er yderst almindeligt i England at pendle lidt mere. I Danmark kan man cykle alle steder hen, men her er det meget almindeligt, at folk pendler i hvert fald en time. Men jeg elsker faktisk turen fra Brighton og tilbage igen, og jeg kan jo udnytte tiden til at arbejde undervejs,” siger han.

Nye relationer i et fremmed land
Et er at have et job, noget andet at finde en bolig, når man ankommer til et nyt land og står uden en omgangskreds. Nikolaj blev overrasket over boligpriserne i London, men fik hjælp af Eures, som er et europæisk samarbejde, der blandt andet giver økonomisk støtte til nyuddannede unge mennesker, som flytter fra ét land til et andet.
”Der fik jeg 7.000 kroner til hjælp med at flytte, så det hjalp selvfølgelig på det. Den faste ydelse er nemlig temmelig høj her,” fortæller Nikolaj.
Til gengæld er det let at falde til i London på den sociale front. Hvad det angår, hjælper englændernes pub-kultur én godt på vej. Og så er virksomheden, han arbejder for, generelt meget international, idet kun cirka ti ud af de 55 ansatte er af britisk afstamning, hvilket gør det nemmere at falde til som udefrakommende.
”Hver fredag er der i hvert fald et par stykker fra arbejdet, der går ned på pub’en, og der foregår også sociale ting på arbejdet i løbet af ugen. Så når man kommer som ny uden en omgangskreds, er det nemt. Det har jeg været positivt overrasket over.” 
Derfor gik det nemt i starten med at falde til i de nye omgivelser, men da ‘nyhedsrusen’ havde fortaget sig, opstod der alligevel et dybere behov for de gamle venskaber derhjemme.
”Det overraskede mig lidt, fordi det gik skide godt i starten, og først senere kunne jeg mærke et afsavn. Men det er som at flytte til en ny by i Danmark, det overrasker bare gang på gang,” fortæller Nikolaj.

Nemt og billigt at smutte hjem
Selvom Andreas naturligt blev en del af sin kærestes omgangskreds, oplever han det også som lidt specielt at skulle oparbejde en ny vennekreds i en alder af 29 år.
”Hvis man overvejer at flytte, skal man være klar på at kæmpe for at skabe nye relationer. Så er det dejligt, at Skype er opfundet, så man alligevel kan holde kontakt med sine gamle venner. Og Danmark er trods alt ikke længere væk. Jeg bor næsten lige ved Gatwick lufthavn, så det er jo nemt og billigt at komme til Danmark. Det er nærmest ikke værre, end hvis man skulle rejse fra København til Aalborg,” siger Andreas, der netop har været i Danmark i arbejdsregi for at holde møder med blandt andet Danida og samtidig var et smut i Jylland til sin bedstemors 80 års fødselsdag.

Mange forskellige kulturer
Mens Andreas har en kæreste, der holder på ham i England, befinder Nikolaj sig klart i London på grund af jobbet og ville nok kigge mod Danmark igen, hvis han blev sagt op. Men om det er realistisk at finde et lignende job i Danmark, tvivler han dog på:
”Det har jeg tænkt meget over. Måske ude i den nye FN-by i København forestiller jeg mig, at der er nogle arbejdspladser, der også har det internationale aspekt. Ellers finder man det desværre ikke rigtigt i Danmark. Og det er da nok noget, der gør, at det vil være svært for mig at komme tilbage til Danmark, for jeg synes, det er mega fedt, at der er så mange forskellige nationaliteter og kulturer. Det giver nogle andre diskussioner, når man sidder på arbejdet med en kollega fra Israel og Rusland, end hvis man alle tre kommer fra Hillerød.”

Grib muligheden og spring ud i det
Trods alle fordelene kan det være en stor beslutning at rykke sin bopæl til et andet land, langt væk fra familie og venner, hvad enten man har et job i sigte eller en kæreste, der trækker i én. Selvfølgelig er det en chance at tage, men som Nikolaj siger, så skader det ikke at prøve det af og gribe de muligheder, der byder sig.
”Jeg har en tendens til bare at springe ud i det. Når jeg sidder her, kan jeg tænke, at det var da mærkværdigt, hvorfor jeg endte her. Jeg søgte jobbet uden at tænke så meget over, at det var i London. I Danmark er der en enorm tryghed. Vi har det så godt, men nogle gange skal man smide den der sikkerhedstænkning for at se mulighederne. Det kan blive en sovepude, fordi vi har et fint velfærdssystem, som gør, at man aldrig bliver tvunget til at flytte. Men det primære for mig var at få et job, og det var her, muligheden bød sig. Man skal bare hoppe ud i det! For man kan jo altid flytte tilbage igen.”
/ Af Luise Møller Johansen

 

Danskere i EU


Ifølge Danmarks Statistik bor der mindst 87.000 danske statsborgere i andre EU-lande. I dette tal er ikke inkluderet danskere, der bor i Storbritannien, Frankrig, Malta, Luxembourg, Litauen, Kroatien og Grækenland.
Kilde: EU-oplysningen.

 

Nikolaj og Andreas


Nikolaj Halkjær Pedersen, 28 år, bor i London og arbejder som Networks and Global Outreach Officer i virksomheden Principles for Responsible Investment. Han har en master i International studies fra Aarhus Universitet. 

Andreas Juul Johansen, 29 år, bor i Brighton og arbejder i London som Partnerships Manager i den Britiske NGO Article 25. Han har  en master i African Studies fra Københavns Universitet.