Fotos: © European Union 2014 - European Parliament.

EU's institutioner

EU'S INSTITUTIONER De overordnede linjer for EU’s udvikling bestemmes af Det Europæiske Råd, som består af stats- og regeringslederne fra EU’s medlemslande og Europa-Kommissionens formand. På Danmarks vegne er det altså statsministeren, der deltager, når Det Europæiske Råd mødes. Her diskuteres de store linjer, fx om der skal optages nye lande i EU. Møderne kaldes for EU’s topmøder. Det Europæiske Råds formand kaldes sommetider for EU´s præsident. Det er præsidenten, der leder møderne og repræsenterer EU udadtil.  Alle skal være enige, for at der kan træffes en beslutning i Det Europæiske Råd.

Ud over Det Europæiske Råd er de tre vigtigste institutioner i EU: Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Det er nemlig her, det besluttes, hvilke nye love der skal laves.

Det er Europa-Kommissionen, der kommer med forslag til ny lovgivning. Men det er Europa-parlamentet og Ministerådet, der tager stilling til og stemmer om forslagene og dermed bestemmer, om forslagene bliver til noget. Læs mere om de tre institutioner herunder.

EU har desuden EU-domstolen, der bestemmer, hvordan EU’s love og regler skal forstås og sikrer, at alle lande overholder dem. / Af Nicola Boserup

Kommissionen

Europa-Kommissionen – også kaldet Kommissionen – består af 28 medlemmer, ét fra hver medlemsstat. Kommissionens vigtigste opgave er at stille forslag til ny lovgivning.

Kommissionens medlemmer kaldes for kommissærer og er udpeget af regeringen i deres hjemland. Kommissærerne skal varetage EU’s fælles interesser. Det betyder fx, at den danske kommissær ikke skal tænke på, hvordan et forslag vil påvirke Danmark, men udelukkende, om det vil være gavnligt for EU som helhed.

Kommissærerne udpeges for fem år ad gangen. I disse fem år har hver kommissær ansvar for et bestemt sagsområde, fx konkurrencepolitik, som er den nuværende danske kommissær Margrethe Vestagers ansvarsområde. Ved starten på en ny kommisionsperiode besluttes det, hvilke områder de enkelte kommisærer skal have. Det besluttes gennem hårde forhandlinger medlemsstaterne imellem.

Hver kommissær har et eller flere generaldirektorater under sig. Et generaldirektorat består bl.a. af mange hundrede fagfolk, der tilsammen har kompetencerne til at undersøge alt det, der skal undersøges for, at Kommissionen kan stille nogle gennemarbejdede forslag.

Parlamentet

Europa-Parlamentet består af 751 medlemmer, heraf 13 danske. Medlemmerne er politikere, der er direkte valgt i deres respektive nationalstater og skal arbejde for at varetage nationale interesser i EU. Se de danske medlemmer her.

Medlemmerne vælges for fem år af gangen. Deres vigtigste opgave er at stemme om de lovforslag, der fremsættes af Kommissionen samt at vedtage EU’s budget sammen med Ministerrrådet.

Medlemmerne kommer fra forskellige politiske partier – typisk de samme partier, som også er repræsenteret i parlamentet i hjemlandet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet arbejder sammen i politiske grupper. Fx sidder danske Jeppe Kofod og de to andre danske Europa-parlamentarikere fra Socialdemokraterne i en gruppe med andre socialdemokrater. Der er kun syv forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet. Derfor har grupperne en langt større politisk spredning partierne herhjemme. Fx sidder Morten Løkkegaard fra Venstre og Morten Helweg Peterne fra Det Radikale Venstre i samme gruppe. Du kan se de syv grupper her 

Som medlem af Europa-Parlamentet er man altså tilknyttet en af de syv grupper. På vegne af sin gruppe er man desuden medlem af et eller flere af Europa-Parlamentets 22 udvalg eller commitees, som det kaldes på engelsk. Fx udvalget for International handel eller udvalget for Beskæftigelse og sociale affærer. Hvert udvalg består af medlemmer fra de syv forskellige grupper. Se en liste over de 22 udvalg her

Ministerrådet

Ministerrådet – eller Rådet som det også kaldes – består af medlemslandenes ministre.

Ministerrådets medlemmer skifter fra møde til møde afhængigt af, hvilket emne der skal diskuteres. Hvis emnet fx er fødevarer, deltager den danske fødevareminister, og så er han/hun medlem af Ministerrådet. Hvis emnet er udenrigspolitik, deltager den danske udenrigsminister, som så er medlem af Ministerrådet.

Ministrene handler på vegne af og efter instrukser fra deres hjemlige regering. Ministerrådets primære opgave er at vedtage ny EU-lovgivning sammen med Europa-Parlamentet – altså at stemme om de forslag, som Kommissionen stiller. Ministrene har et antal stemmer, der afspejler størrelsen på det land, de kommer fra. Små lande har ikke lige så mange stemmer som store lande.

Ministerrådet fastlægger desuden EU’s budget i samarbejde med Europa-Parlamentet. Desuden arbejder ministerrådet med at forme EU’s sikkerheds- og udenrigspolitik.

Fakta om EU's institutioner


Kommissionen

Består af en kommissær fra hvert medlemsland. Kommissæren er udpeget af regeringen.

Stiller forslag til ny lovgivning og kontrollerer, at medlemslandene overholder EU’s love og regler.

Parlamentet

Består af 751 medlemmer, der alle er valgt direkte af borgerne i deres hjemlande.

Beslutter, sammen med Ministerrådet, om Kommissionens forslag bliver til noget.

Ministerrådet

Består af medlemslandenes ministre.

Beslutter sammen med Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag bliver til noget.

Lovgivningsprocessen

Kommissionen kommer med et forslag til ny lovgivning, fx en ny miljølov. Forslaget behandles i Europa-Parlamentet, som typisk kommer med en række ændringsforslag.

Herefter tager Ministerrådet stilling til Kommissionens lovforslag og Europa-Parlamentets ændringsforslag og kommer evt. med et nyt ændringsforslag.

Hvis Ministerrådet og Europa-Parlamentet kan blive enige, bliver forslaget vedtaget. 

Læs evt. mere om lovgivningsprocessen her.

Du finder svar på quizzen her.

Nyttige links