EU er med dig fra morgen til aften

Lige fra tandpastaen til skolebussen har EU haft en finger med i spillet. Derfor er det vigtigt at interessere sig for, hvad der foregår i EU, mener parlamentariker Christel Schaldemose. Men også fordi EU i bund og grund er et fredsprojekt.
 

INDFLYDELSE Du tænker sikkert ikke over det, men EU har stor indflydelse på din hverdag, lige fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen. 
Når du tænder mobilen, har du med EU’s databeskyttelsesdirektiv at gøre. Når du trækker ud efter toiletbesøget, har EU’s spildevandsdirektiv haft en finger med i spillet. Når du børster tænder, har EU’s kosmetik-direktiv reguleret stofferne i tandpastaen. Når du åbner køleskabet, er du i berøring med EU’s energimærkningsdirektiv og lovgivning om elektriske artikler. Når du kommer smør på dit brød, har du fat i EU’s landbrugspolitik. Og når du tager bussen til skole, har EU’s udbudsregler for offentlig trafik haft indflydelse. 
Sådan kan du blive ved, lige indtil du om aftenen går i seng med din kæreste og bruger kondom – og dermed kommer i berøring med EU’s regler for medicin og medicinsk udstyr som noget af det sidste, inden du lægger dig til at sove. 
Fordi EU har så omfattende påvirkning på vores hverdag, er det vigtigt, at vi interesserer os for EU og er med til at påvirke alle disse beslutninger. I hvert fald, hvis man spørger socialdemokraten Christel Schaldemose, der har siddet i EU-Parlamentet siden 2006. 
“Hvis man vil være med til at påvirke rammerne for sit eget og andres liv, så sker det i dag blandt andet på  europæisk plan. Når vi laver love og regler i EU, så gælder de ikke bare for fem millioner danskere, men for 500 millioner europæere. Det giver mening for mig at være med til det arbejde,” siger Christel Schaldemose, hvis helt store kæphest er er borgernes ve og vel: 
“Jeg værdsætter at kunne gøre en forskel for folk, og i mine øjne skal borgerne have langt højere prioritet på det indre marked: Produkterne skal være sikre og sunde, fødevarerne skal være af høj kvalitet, og vores cremer og legetøj skal være uden hormonforstyrrende stoffer. Efter min mening er der nok, som taler virksomhedernes sag. Forbrugerne er de små på det indre marked, og derfor ser jeg det som mit ansvar at kæmpe for dem.”

Europæer og dansker på en gang
Christel Schaldemose føler sig både som europæer og som dansker, og synes godt, at de to ting kan gå hånd i hånd.
“Vi europæere har faktisk rigtig mange ligheder. Vi drømmer grundlæggende om det samme; nemlig at leve et godt og trygt liv med vores familie. Så i bund og grund er vi meget ens, selvom vores samfund er meget forskellige, og det er netop noget af det interessante ved at arbejde i EU. Det giver større udsyn og forståelse for, hvordan man tænker og gør i andre lande. Man har jo ofte en tendens til at synes, at ens egen måde at gøre tingene på, er den bedste. Derfor er det meget inspirerende at se, at et samfund kan indrettes på mange forskellige måder.”
Selv om der er mange ligheder, betyder de forskellige kulturer i EU også, at der let opstår gnidninger i det politiske arbejde, selv blandt den socialdemokratiske gruppe:
“Vi taler forskellige sprog, har forskellige politiske kulturer, og det er meget forskelligt, hvordan vi opfatter et velfærdssystem. Nogle af mine kolleger er ved at falde ned af stolen, når de hører om de danske høje skatter. Til gengæld misunder de os vores gratis uddannelsessystem,” fortæller hun.  
De store sprogforskelle kommer tydeligt til udtryk i EU-parlamentets arbejde. Der er 23 officielle sprog og dermed 23 tolkebokse, hver med tre tolke med forskellige sprogprofiler, som tilsammen skal dække alle de sprog, der bliver talt. Hvis en af tolkene for eksempel ikke kan græsk, så henter man tolkningen fra en anden boks, som oversætter fra græsk til engelsk. Så nogle gange går det, folk siger, gennem to tolke, før det når Christel Schaldemose og hendes kolleger.
“EU har et kæmpe budget til tolkning, for man sagtens blive valgt ind i parlamentet uden at kunne engelsk, og det er naturligvis vigtigt, at vi forstår, hvad der bliver sagt. Men det er klart, at der nogle gange opstår sprogforviklinger og misforståelser. Derfor foretrækker jeg de møder, hvor alle taler engelsk, for eksempel forhandlingsmøder og interne møder i de politiske grupper. Jeg kan godt lide den direkte dialog, hvor vi taler sammen uden forsinkelser og kan høre hinandens toneleje.”

Starter arbejdsugen i et fly
Christel Schaldemose, der er gift og mor til tre, er væk hjemmefra fra mandag formiddag til torsdag aften hver eneste uge, når hun ikke har ferie. For det meste arbejder hun i Bruxelles, men en uge om måneden mødes hun og kollegerne i Strassbourg. 
“Det kører efter en hel fast rytme”, siger hun og fremviser sin årskalender, hvoraf det tydeligt fremgår, hvornår hun skal være i Bruxelles, hvornår hun skal være i Strassbourg, og hvornår hun er hjemme hos familien i Danmark. 
“Jeg starter min arbejdsuge i en flyvemaskine, hvorefter jeg ankommer til mit kontor i parlamentet. Her har jeg fire kolleger siddende i et forkontor: To konsulenter, som rådgiver mig med det politiske arbejde, er med til at læse rapporter og holder møder med folk, som har interesser på forskellige politiske felter. Desuden har jeg en praktikant fra Danmark ansat, typisk en scient.pol, og en sekretær, som hjælper mig med at passe min kalender,” fortæller hun. 
Det med at passe kalenderen er uden tvivl vigtigt, når man hører Christel Schaldemose fortælle om en typisk arbejdsdag. Hun møder som regel på kontoret kl. 8, hvilket giver hende en time til at tjekke mails og aftale forskellige arbejdsopgaver med sine medarbejdere, inden møderne begynder ved 9-tiden. 
I de mest travle uger kan der være udvalgsmøder fra kl. 9 til 12.30 og igen fra kl. 15 til 18.30. Derudover mødes hun hver uge med tre-fire besøgsgrupper. Det kan være interesseorganisationer, erhvervsfolk, journalister eller elever fra efterskoler, landbrugsskoler og gymnasier. 
“Det er noget af det, jeg rigtig godt kan lide, så det prioriterer jeg højt. Besøgsgrupperne er altid et nemt publikum, for de er som regel nysgerrige og har forberedt spørgsmål hjemmefra, som der kommer nogle gode diskussioner ud af. Det er altid meget intenst, og jeg kan især godt lide at få besøg af unge. De er meget mere umiddelbare, end vi andre var i den alder,” siger hun. 
Når klokken nærmer sig 18.30, går hun tilbage til kontoret for at gennemgå lovforslag og planlægge de kommende dages møder. Hun tjekker også alle de mails, der er kommet ind i løbet af dagen. 
“Folk tror umiddelbart, at vi EU-parlamentarikere er umulige at komme i kontakt med, men det er bare at sende mig en mail, hvis man har noget på hjerte, så svarer jeg,” siger den travle politiker, hvis arbejdsdag typisk slutter ved 20-21-tiden – hvis der altså ikke er en arbejdsmiddag på programmet. 
Er der ikke det, går hun hjem i sin lejlighed og spiser en rugbrødsmad eller tager noget ud af fryseren, som hun varmer op.

Familielivet den største udfordring
Christel Schaldemose synes godt om Bruxelles, selv om byen med hendes egne ord er grim og rodet, og trafikken er så heftig, at hun ikke tør cykle. For samtidig har byen charme, folk er venlige og tager hensyn, og så spiser man vanvittigt godt, som hun siger.  
Vi møder hende dog i Danmark – på en fredag, som er den ugedag, hvor hun altid er hjemme. Fredagen bruges typisk til at mødes med andre politikere i Danmark, med Forbrugerrådet, det politiske bagland eller journalister, der gerne vil formidle EU-stof til danskerne. 
“Det er bestemt ikke et 8 til 16-job, men til gengæld er jeg min egen chef og kan selv træffe beslutninger om, hvad jeg vil deltage i, og hvem jeg vil møde. Og hvis der er noget med familien, har jeg også mulighed for at prioritere det.” 
Det med familielivet er bestemt en udfordring, understreger Christel Schaldemose og fortæller, hvor afgørende det er ikke bare at have det politiske bagland i orden, men også at familien er indstillet på, at man er så meget væk fra hjemmet. 
“Jeg har valgt min mand med omhu, og når først jeg er kommet afsted og er hernede for at arbejde, så synes jeg, det er vildt spændende. Men jeg må indrømme, at jeg savner mine unger helt vildt meget, så det er selvfølgelig også hårdt at sidde i EU-parlamentet,” siger hun og tjekker, om der skulle være kommet en sms fra hendes søn.

EU som fredsprojekt
Mens det værste ved jobbet er, at hun skal undvære sin børn så meget, er det bedste, at hun har kolleger fra hele Europa. 
“Man kan sige, at for mig er Europa blevet mindre. Når man i medierne hører om forskellige begivenheder i Europa, så tænker jeg ikke, at det er noget, der for eksempel foregår i Tjekkiet, men ‘hvad mon Olga siger om det?’. Det er ikke længere bare nogle ukendte lande, men mennesker, disse begivenheder vedrører. Det er helt almindelige mennesker som os andre, der oplever oversvømmelser, tørke, politiske kriser, eller hvad det nu kan være.” 
Lille Danmark er jo ikke alene i verden, som hun udtrykker det. Og det er vigtigt for det europæiske fællesskab, at EU for eksempel arbejder på at være med til at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden bliver mindre i lande som Spanien. 
“Vi bliver påvirket meget af, hvad der sker andre steder. Derfor er det vigtigt, at vi lærer hinanden at kende på tværs af grænser. Unge i dag må gerne se hele Europa – eller hele verden for den sags skyld – som deres fremtidsarena. Jeg håber i hvert fald, at rigtig mange gymnasieelever overvejer at rejse ud. Det er noget af det, vi arbejder med i EU; at gøre det lettere for unge mennesker at rejse ud og arbejde eller studere i et andet europæisk land i en periode. Det er noget af det, som bedst beskriver hele tanken om EU; at vi skal lære hinanden at kende og rejse ud for at møde hinanden. For det gør, at vi har mindre lyst til at gå i krig med hinanden.” 
Mange har umiddelbart nok den opfattelse, at EU handler mere om at lave en masse forskellige regler, som landene skal indordne sig efter – end at undgå, at vi går i krig med hinanden. 
“EU er i allerhøjeste grad et fredsprojekt. Arbejdet med at skabe fælles lovgivning, udveksle unge studerende og fjerne miljøskadelige stoffer er bare et middel til, at vi samarbejder og lader være med at gå i krig med hinanden. For unge mennesker lyder det måske lidt højtideligt, men det er ikke mere end 70 år siden, at Europa lå i ruiner. Det var ud fra det, at ideen om en europæisk union opstod. EU bringer mennesker sammen, og det er med til at forebygge konflikter og krige i fremtiden.”

Passe på verdens ressourcer 
Christel Schaldemose sidder i Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Her har hun været med til at nå mange resultater, men er langt fra færdig:   
“Vi er ikke ordentligt i mål med at forbyde hormonforstyrrende og andre farlige stoffer i vores hverdagsliv, som desværre gør, at flere og flere vil få svært ved at få børn. En anden stor udfordring er knapheden på ressourcer i verden. Vi producerer hele tiden nye produkter, smider ud og køber nyt. Bare tænk på, hvor mange der skifter deres mobiltelefon ud hvert andet år,” siger hun og understreger, at vi bør begynde at bruge verdens ressourcer bedre for at beskytte kloden og vores klima, og her giver EU-fællesskabet rigtig god mening. 
“Vi er nødt til at arbejde for at skabe en mere cirkulær økonomi, hvor man genanvender indholdet i forskellige produkter. Det handler for eksempel om at lave systemer til at indsamle gamle mobiltelefoner, genanvende plastic fra skrottede biler til at producere nye og tvinge producenterne til at lave nogle varer, der kan holde længere. Det er noget, vi taler meget om i EU lige nu. Vi er i gang med at lave strategier og lovgivning, der kan lægge pres på virksomhederne.”

En europæisk ildsjæl
Hun nævner også madspild, som debatteres meget i Danmark i disse år, men også er et problem i resten af Europa. 
“Vi har brug for en europæisk ildsjæl, som tænker i det her. For madspild er et problem i hele Europa. Madspild er moralsk forkert og skyldes blandt andet, at vi ikke er gode nok til at producere vores varer, og at vi har nogle distributionssystemer, som skaber spild. Og så er vi som forbrugere heller ikke gode til at undgå madspild i det daglige. Men vi bliver flere og flere på kloden og har brug for at udnytte den mad, der er.” 
Derfor mener hun også, at EU-støtten på mange måder er forkert, fordi den ikke tager hensyn til, hvordan maden bliver produceret. 
“Jeg synes, det er forkert, at man får støtte, bare fordi man er landmand. I stedet bør vi give EU-støtte til dem, der producerer fødevarer på en måde, der tilgodeser jorden og forbrugernes sundhed. Og i stedet for at EU prøver at brødføde resten af verden, ville det være bedre, hvis vi forsøgte at gøre de andre verdensdele mere selvforsynende. Vi bør tænke vores brug af verdens naturressourcer meget bedre igennem, og jeg synes, at EU skal gå forrest med det.”

Bindeled mellem borgerne og EU 
Christel Schaldemose er sikker på, at meget andet end hormonforstyrrende stoffer, cirkulær økonomi og fødevarespild interesserer danskerne, og derfor vil hun altid gerne høre, hvad borgerne synes, at EU skal arbejde med.   
“Min rolle som EU-parlamentariker er at være bindeled mellem danskerne og EU-systemet. Jeg vil gerne være som en slags tillidsmand, der gør, at danskerne kan føle sig trygge ved, at tingene er i orden, så de ikke skal gå og bekymre sig om, om noget er farligt eller ej. Vi EU-politikere er til for borgerne, så man skal ikke holde sig tilbage for at tage fat i os og fortælle om emner, som man synes, vi skal behandle i EU. For hvem ved.. måske skal vi i fremtiden samarbejde om nogle helt andre – eller endnu flere – ting i EU. Det er helt op til borgerne – og særligt de unge – at beslutte, hvad det er for et EU, de gerne vil have i fremtiden,” siger hun.

/ Af Helle Thilo

 

Christel Schaldemose


Christel Schaldemose har siddet i Europa-Parlamentet siden 2006. Sidder i den socialdemokratiske gruppe (S&D) med i alt 191 medlemmer, heraf tre danske socialdemokrater.

Hun er medlem af:
- Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
- Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
.

Se hendes facebookside her.

Schaldemoses succeser


Christel Schaldemose har bl.a. været med til at gennemføre:

- Strengere tobaksregler, som skal holde unge fra at tænde den første cigaret

- En ny, fælles oplader, der passer til alle verdens mobiltelefoner

- Øget fokus på og mærkning af farlig kemi i din hverdag

- Sænkning af priser på sms og brugt data ved rejse i andre EU-lande

- Bedre forbrugerrettigheder inden for bl.a. internethandel

“Folk tror umiddelbart, at vi EU-parlamentarikere er umulige at komme i kontakt med, men det er bare at sende mig en mail, hvis man har noget på hjerte, så svarer jeg"