Christine Dahm fik gennem Europæisk Volontørtjeneste betalt både logi, rejseomkostninger, sprogkursus og fik 300 euro månedligt i lommepenge, da hun udførte frivilligt arbejde i Sydtyskland.

Frivilligt arbejde med støtte fra EU

Christine Dahm har udført frivilligt arbejde i Sydtyskland med støtte fra Europæisk Volontørtjeneste. Det gav hende en masse nye kompetencer og en oplevelse for livet.

FRIVILLIG Christine Dahm anede ikke, hvad hun ville, da hun som 19-årig blev student. Men da hun ved et tilfælde hørte om Europæisk Volontørtjeneste, tænkte hun, at det var noget for hende. 
”Det lød fedt at kunne komme af sted uden at skulle betale en masse og samtidig lave noget, der gav helt vildt meget mening for mig i stedet for at arbejde i Netto eller Kvickly,” fortæller Christine, der endte med at lave frivilligt arbejde i Sydtyskland fra oktober 2013 og ti måneder frem. Hun havde en forestilling om, at hun skulle til Berlin, men endte i den mellemstore by Ravensburg.
“Da jeg fandt mit projekt, tænkte jeg, at det kunne være lige meget, hvor det var, blot det var noget, jeg syntes var spændende og kunne holde ud at lave i ti måneder. Og det er jeg sindssygt glad for nu,” siger Christine, der mener, at man i virkeligheden bare skal være åben over for alle lande og den oplevelse, det kan give én.

Aha - Tipps & Infos für junge Leute
I EU’s store databank over frivillige projekter fandt Christine projektet, der også kaldes ‘Aha Ravensburg’. Det er en ungdomsorganisation, hvor unge med forskellige problemer kan komme og få hjælp. Fra kl. 9-16 alle hverdage sad hun på et kontor og lavede brochurer om organisationens arbejde, mens hun andre dage havde ‘aktivdag’ og blandt andet arrangerede events for internationale unge i byen. Det var i princippet slet ikke svært at få støtten fra Europæisk Volontørtjeneste, men det var ikke et enkelt system at finde rundt i:
”Det første skridt er, at man skal have en sendeorganisation i Danmark. Det var for mit vedkommende Dansk ICYE. Dernæst gik jeg direkte ind i databanken og fandt et projekt, jeg syntes lød spændende, og sendte en ansøgning til dem. Hvis organisationen så vælger dig, bliver det din værtsorganisation.”
I databanken kan man søge på land eller interesseområde.
“Men der er ikke så mange faste datoer for ansøgningsfrister eller beskrevet, hvornår man kan komme afsted, så man skal selv spørge rigtigt meget,” forklarer Christine, der dog synes, det gik nemt, da hun først var blevet valgt til projektet. 
Derfra tog de to organisationer sig nemlig af alt papirarbejdet, og hun havde derfor ikke selv direkte kontakt med EU på noget tidspunkt.

Alt skulle foregå på tysk
Christine fik gennem Europæisk Volontørtjeneste betalt både logi, rejseomkostninger, sprogkursus og fik 300 euro månedligt i lommepenge, som skulle dække mad. Beløbet, man får til rejseomkostninger og lommepenge, svinger fra land til land, og det er ens eget ansvar at holde sig inden for det beløb, man får. Ellers må man selv betale resten.
Christine kunne godt klare sig for pengene, så det var ikke en udfordring. Det var derimod sproget:  
”Organisationen ville have, jeg kunne lidt tysk på forhånd, for ellers kan man ikke sidde og skrive brochurer eller afholde events for unge på tysk. Jeg kunne nok tysk til at forstå folk, men i starten kunne jeg nærmest ikke snakke med nogen, for jeg havde svært ved at formulere mig. Tit spurgte jeg min chef, Doris, om jeg ikke måtte gøre tingene på engelsk, men hun sagde altid nej. Og så lærte jeg jo ligesom tysk,” fortæller Christine, der også gik på sprogkursus tre gange om ugen og oplevede, at hun lærte sproget ret hurtigt. 
I dag er hun derfor god til tysk og overvejer at få et studiejob i Danmark, hvor hun kan bruge det.
En anden kompetence, Christine fik med sig fra sit volontørophold, var øvelsen i at stå foran en masse mennesker og holde foredrag. Tit var organisationen ude til arrangementer for at fortælle om at tage til udlandet, for ud over værtsorganisation var ‘Aha Ravensburg’ også senderorganisation for tyske unge, der gerne ville rejse med støtte fra Europæisk Volontørtjeneste.
”Så skulle jeg stå foran en masse mennesker og fortælle, hvordan det var at være Christine fra Danmark. Folk syntes, det var sødt, fordi jeg var lidt dårlig til tysk. Det var en udfordring, men en vildt god øvelse, og min indstilling var, at jeg ikke ville komme til at se de mennesker igen. Så jeg gjorde det bare.”

En ‘fri’ måde at være frivillig på
Man har som regel frihed til at præge det projekt, man arbejder på. Christine bestemte selv, hvad de events, hun stod for, skulle indeholde. Fx prøvede hun at lære de internationale unge alle mulige danske traditioner og lavede julekalendere og julekort sammen med dem. Men hun fik også lov til at lave et helt andet sideløbende projekt, mens hun var der.
”Jeg er interesseret i politik, og da jeg researchede i en valgbrochure, så jeg, at de søgte unge til en redaktion, der skulle lave spørgsmål til en kandidat-test for hele Tyskland op til Europa-parlamentsvalget. Så jeg sendte en ansøgning og fik lov til at være med. Det hjalp min organisation mig med. Jeg var den eneste i redaktionen, der ikke var fra Tyskland. Det var helt vildt dejligt, jeg blev udvalgt til det, men det var også kun, fordi min organisation gav mig lov til at arbejde hen imod det og gav mig lov til at tage nogle rejser til Köln og Berlin,” fortæller Christine.

Internationale og lokale bekendtskaber
Det var kun Christine, der blev sendt til netop dette projekt i Ravensburg, selvom der i starten var en uges fælles oplæring i Vammen for alle volontører, der arbejdede på forskellige projekter i Tyskland. Her lærte Christine andre internationale unge at kende, som hun tog på weekendture med, men for hende var det også vigtigt at lære den lokale kultur at kende. Derfor var det fedt, at hun i Ravensburg blev indlogeret i en lejlighed med en jævnaldrende tysk pige. Tyskeren var ikke volontør, men havde blot lejet sig ind i lejligheden og endte med at blive hendes veninde, hvilket betød, at Christine også fik en tysk vennekreds. De andre, der boede i lejligheden, skiftede lidt. Der var blandt andet to amerikanere og en japaner, og det var rart at bo sammen med nogen. 
Kollegerne på arbejdspladsen blev også hurtigt hendes gode venner, og to af dem skal besøge Christine i Danmark om et par måneder. Gennem dem blev hun introduceret til en masse sjove tyske traditioner:
”Blandt andet Tysklands form for fastelavn, hvor hver lille by har deres egen træmaske, som de går rundt med i et optog, og hvor det er de voksne, der klæder sig ud, og man drikker champagne i arbejdstiden.”  
Gennem sine internationale venner fik hun samtidig indblik i helt andre kulturer, og Christine sugede masser af viden til sig:
”Jeg fik en god veninde fra Tyrkiet og en god ven fra Polen. Det er ret spændende. Jeg vidste ikke meget om Polen før, men jeg har lært meget om Polens historie gennem ham. Jeg fik en helt ny vinkel på tingene,” fortæller Christine, der håber, at hun får mulighed for at besøge landet en dag.

Den uhøflige dansker
Under sit ophold fik Christine ikke kun et andet syn på fremmede kulturer, men også et nyt syn på sin egen kultur:
”Jeg fik helt klart et andet syn på os danskere. Jeg blev for eksempel tit klandret for at være for direkte,” fortæller Christine, der flere gange trådte i spinaten, når hun skulle formulere sig på tysk og ikke var vant til at adskille syv forskellige måder at sige ‘du skal’ på.
”Der var jeg åbenbart ikke altid lige høflig over for folk.”
Hun måtte også vænne sig til at kalde sin tysklærer for ‘Hr. Kloss’ og ikke bare Alexander, ligesom hun måtte tiltale både ham og eksempelvis ældre mennesker ‘De’ frem for ‘du’.
”Hvis jeg lavede fejl, blev folk dog vant til, at jeg ikke mente tingene så hårdt,” griner Christine.
Også hvad påklædning angår, fandt hun ud af, at vi er noget anderledes i Danmark. 
”De syntes, jeg gik mærkeligt klædt. Jeg gik alt for meget i sort, hvor de i Tyskland slet ikke kan få farver nok, ligesom de hellere går i fine sandaler end i sneakers ligesom jeg.”

Genertheden langt på hylden
Hvordan opholdet i Tyskland har ændret Christine er svært at sætte præcise ord på. Men at opholdet har gjort noget, er hun ikke i tvivl om:
”Jeg har en veninde, som jeg har gået både i børnehave, skole og gymnasium med, og nu læser vi sammen. Hun siger, jeg har ændret mig meget. Jeg har fx tidligere fået at vide, at jeg kan virke genert, men dernede fandt jeg ud af, at det kunne jeg godt lægge på hylden. Der kommer ikke nogen og banker på, og spørger, om man vil have en kop te. Man må give meget af sig selv.”
Christine synes generelt, at hun blev kastet ud i en masse, hun ikke umiddelbart havde tænkt over forinden, da hun forlod sit barndomshjem i Aarhus og skulle stå på egne ben i Tyskland:
”Bare det at vaske tøj var jo ikke noget, jeg havde prøvet før. Så jeg lærte en del og fik en masse ansvar.”

Bevidst om sine interesser
Samtidig hjalp det også Christine til at blive bevidst om, hvad der interesserede hende. I takt med, at hun deltog i projektet om politisk beslutningstagen, fandt hun ud af, at det var i den retning, hun skulle gå, og søgte ind på International Business and Politics på CBS, da hun kom hjem.
”Forinden måtte jeg tage en TOFL-test, fordi jeg ikke havde engelsk på A-niveau, hvilket var påkrævet for at komme ind på studiet. Jeg endte så med at blive optaget. Nu må jeg se, om det er det rigtige, men det føles i hvert fald rigtigt indtil videre,” fortæller Christine, der også indrømmer, at én af grundene til, at hun har valgt CBS er, at hun gerne vil ud i verden igen.
”CBS har den her internationale dimension, og jeg har fundet ud af, jeg gerne vil ud igen. Om det er Europa eller et andet sted i verden, ved jeg ikke, men man får så meget ud af det,” siger Christine, der er meget taknemmelig for sit ophold i Tyskland:
”Jeg ville ikke have været det foruden. EU har brugt helt vildt mange penge på mig, og det er så vildt at tænke på. At jeg bare har fået alt det!”, fortæller Christine med et drømmende udtryk i øjnene.
/ Af Luise Møller Johansen

Europæisk Volontørtjeneste


Med Europæisk Volontørtjeneste (EVT) kan du som ung mellem 17 og 30 år få tilskud til at lave frivilligt arbejde i Europa i to til 12 måneder. Du kan bl.a. få dækket en stor del af udgifterne til rejsen, kost, logi, sprogkursus og lommepenge. Som EVT-frivillig kan du fx arbejde med idræt, kultur, dyrevelfærd og miljø.

Frivillig med EU-støtte


Sådan bliver du frivillig med Europæisk Volontørtjeneste

- Find en sendeorganisation i Danmark: Du kan spørge en hvilken som helst organisation. Dansk ICYE eller AFS Interkultur er vant til at være sendeorganisationer.

- Find en værtsorganisation i EU: Organisation skal sige ja til at være værtsorganisation og skal godkendes af EU. I EU’s database kan du finde organisationer og projekter, der allerede er godkendt.

- Lav en udførlig plan over dine arbejdsopgaver sammen med værtsorganisationen.

Som regel tager sendeorganisation og værtsorganisationen af papirarbejdet og hjælper dig til et sted at bo.

Se mere i uddannelses- og forskningsministeriets guide til dig, der gerne vil sendes af sted som EVT-volontør.

Og læs mere om EVT på den Europæiske Ungdomsportal her. 

Støtte til korte ophold


Ungdomsudveksling med Erasmus+

Hvis du vil afsted i nogen uger, kan du via en ungdomsorganisation få støtte af EUs uddannelsesprogram Erasmus+ til at komme på ungdomsudveksling i op til 21 dage. En ungdomsudveksling kan fx indeholde workshops, debatter eller idrætsaktiviteter planlagt og udført af unge. Enhver organisation kan søge om støtte, men for dig, der gerne vil af sted uden på forhånd at have en organsiation i ryggen, har fx danske ICYE altid projekter, du kan søge om at komme med på. Se mere her.

Du kan læse mere om ungdomsudveksling på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside her.