Bjarke Christiansen (th.) blev hurtigt en del af en større gruppe udvekslingsstuderende i England. Nogen af dem var vilde med fodbold. Her ses de til en Machester United kamp.

Fra Syddansk Universitet til Pourtsmouth Business College

Bjarke Christensen er en af de mange danskere, der kommer til at få gavn af arbejdskraftens fri bevægelighed. Efter et halvt års eventyr som udvekslingsstuderende i Sydengland har han mod på at få job udenlands, når studerne er færdige.

ERASMUS Bjarke Christensen på 24 år er en af de mange danskere, der hvert år tager til udlandet for at studere med økonomisk støtte fra EU’s uddannelsesprogram ERASMUS. I 2013 drog han afsted til den sydengelske by Portmouth for at studere international business og marketing på Portmouth Business College.
“Jeg havde rigtig mange bekymringer, inden jeg skulle afsted. For det var meningen, at jeg skulle afsted med en kammerat, men et par uger inden afrejse besluttede min kammerats universitet, at de ikke ville godkende det, han skulle over og læse. Så skulle jeg pludselig afsted selv. Og det sted, vi skulle have boet, røg også i vasken, så pludselig stod jeg også uden et sted at bo,” fortæller Bjarke Christensen, der nu er tilbage i Odense og håber på snart at komme til udlandet igen.    
For det halve år i England viste sig at blive en succes. Universitetet i Portsmouth skaffede ham et værelse i et hus, som han skulle dele med fire andre udvekslingsstuderende, og allerede den første aften var han på pub med sine nye bofæller, og hurtigt blev han en del af en gruppe på 20 udvekslingsstuderende fra hele verden.  
“Vi var i samme båd. Vi var taget afsted hjemmefra for at komme ud og opleve noget, og vi var allesammen interesserede i at få venner, for vi kendte jo ikke nogen. Så vi blev hurtigt næsten som en familie.”

Privilegerede skandinavere
At møde unge fra andre dele af Europa og opleve, hvordan livet er for dem, satte mange ting i perspektiv for Bjarke.
“Vi skandinavere fandt jo ud af, at vi var sindssygt privilegerede i forhold til englænderne. Vi havde mange flere penge og gik fx tit ud og spiste, for efter skandinavisk målestok er det vildt billigt at spise ude i England,” siger Bjarke og forklarer, hvordan man som engelsk studerende er langt mere økonomisk presset.
“Englænderne optager jo store lån for at betale for at studere, så det er alvor for dem på en helt anden måde. Fx mødte jeg en derovre, som havde læst i to år, men fandt ud af, at det slet ikke var det, han ville. Han var helt ude af den over det. For han havde stiftet en kæmpegæld.” 

Stor personlig udfordring
Det med at falde til et nyt sted og i en anden kultur er en stor personlig udfordring, som Bjarke har lært meget af.

"Derhjemme kan man jo hænge ud med dem, man kender. Men når man er ude, er man tvunget til at være social og komme ud af sin comfortzone. Og man bliver overrasket over, hvor udadvendt man kan være, når man bliver tvunget til det,” fortæller han.  
Men englændere er også bedre til at tage imod udlændinge, end vi er i Danmark, mener han.
Universitetet havde mange infomøder for studerende og mange sociale arrangementer og tog sig virkelig af de studerende.

Godt studiemiljø
Og så var studiemiljøet langt mere socialt, end det typisk er på universiteterne i Danmark, mener Bjarke Christensen. Der var en café på universitetet, som var åben fra morgen til aften. Og i stedet for at gå til forelæsninger med flere hundrede studerende, som Bjarke var vant til fra Danmark, gik man på mindre hold med 50 studerende og havde også meget gruppearbejde.
“Så man lærte jo hinanden rigtig godt at kende. Og man havde også et mere personligt forhold til sine undervisere. Jeg er fx ven med en af dem på Facebook i dag. Det kan man jo nærmest ikke forestille sig i Danmark. Der kendte underviserne jo ikke engang mit navn.”
Netop det med at have en relation til sine undervisere, tror Bjarke Christensen, er en rigtig god ting.
“Det forpligter jo ret meget. Når man kender sin underviser og er på kammeratlig tone med ham, vil man ikke være bekendt at møde op uforberedt.”

Stor forskel på engelsk og dansk universitet
Dog synes han, at det faglige niveau derovre var lavere end på Syddansk Universitet i Odense.
“Det var ikke så meget med at tænke selv, men mest noget med at gennemgå en masse teoretikere og lære dem udenad.”
Til gengæld var der rigeligt med andre udfordringer i form af mange mundtlige præsentationer samt gruppearbejde.
“Som skandinavere kan vi godt finde ud af at komme i en gruppe og gå i gang med en opgave og så løbende diskutere, hvordan vi skal gribe tingene an. Det er virkelig en skandinavisk ting, fandt jeg ud af, og hollandsk. Vi ligner hollænderne på mange måder. Englænderne er meget mere fokuserede på udenadslære og havde svært ved at gribe en problemstilling an. Og dem fra Bulgarien gik nærmest fuldstændig i panik,” fortæller Bjarke Christensen.
“Så man blev tvunget til at fungere sammen med nogle fra helt andre kulturer, også når det var op ad bakke, og de sproglige og kulturelle barrierer var rigtig store. Det er gode erfaringer at have med, når man skal søge job senere.”
For Bjarke vil nemlig gerne afsted igen. Derfor er han i øjeblikket ved at undersøge muligheden for at få en praktikplads i udlandet.
“Lige nu har jeg kig på Singapore, hvor jeg drømmer om at få en praktikplads hos Ecco inden for virksomhedsstrategi og optimering. Men det kan også meget vel blive London.”
/ Af Nicola Boserup

 

Bjarkes gode råd


- Lad være at bekymre dig for meget. Der er virkelig meget hjælp at hente rundt omkring, og tingene flasker sig altid. Og i worst case kan du jo bare hjem igen.   

- Økonomisk kan det godt lade sig gøre. Man kan få SU med, og der er masser af økonomisk støtte og diverse legater at søge.

- Du møder studerende fra hele verden og får et kæmpe europæisk netværk

- Du lærer at begå dig i en anden kultur og på et andet sprog.

 

ERASMUS


Med EU’s uddannelsesprogram ERASMUS kan studerende på videregående uddannelser studere i hele EU eller få en praktikplads i et EU-land. Man kan være afsted mellem 3 og 12 måneder. 

ERASMUS-programmet betaler for studieafgiften, det vil sige det, som det koster at læse på fx et universitet i udlandet. Derudover får man et økonomisk tilskud på ca. 1400 kr. om måneden, og man kan ansøge om at tage sin SU med også.

Praktik


Et praktikophold i udlandet er en god mulighed for at komme ud i Europa og få værdifulde erfaringer, point på cv’et og et internationalt netværk. Med EU’s ERASMUS-program kan du få økonomisk støtte på 300-350 euro pr. måned til at leve for, hvis du har fået en praktikplads i et andet EU-land.

Links til mere info


På EU-kommisionens hjemmeside kan du få mere viden om mulighederne for at læse i de forskellige EU-lande.

Grib Verden.dk  kan du få hjælp til at studere i udlandet. Her kan du finde info om uddannelsessystemer og optagelseskrav i mange lande, legater og tilskudsordninger, sprogkurser og udveksling mv. Og du kan læse om unge, der allerede er taget ud i verden.

På facebooksiden European Youth Portal får du nyheder om uddannelse og mulighed for at læse i udlandet.