Når et land mister sin fremtid

For flere af de nye EU-lande har de åbne grænser en utilsigtet effekt: Den veluddannede ungdom, der skulle forme fremtiden, flytter væk – mod bedre jobs og højere lønninger. Hvordan får man dem til at vende tilbage?
 

BRAIN DRAIN De britiske avisforsider havde været fyldt med skrækscenarier: Hvad ville der ske, når de sidste restriktioner for arbejdere fra Bulgarien og Rumænien ville blive ophævet 1. januar 2014? Horder af busser og fly propfyldt med ufaglærte arbejdere ville komme til landet og tage jobs fra den britiske underklasse, lukrere på de sociale ydelser, de billige boliger og på sundhedsvæsenet og køre landet i ‘rabundus’, som der stod. 
Men da solen stod op over Europa den januar-morgen, vågnede briterne op til stilhed og falsk alarm. I stedet kunne britiske aviser i foråret fortælle en anden historie: Den rumænske invasion var sket snigende, og den var iført hvide kitler og kloge hoveder.
I 2011 arbejdede der 21.400 læger på rumænske hospitaler. 1. november 2013 var det tal sunket til 14.400, oplyste
The Guardian. Og en stor del af de frafaldne var taget til Storbritannien, hvor 26 procent af lægestanden i dag er fra udlandet.

Veluddannede forlader hjemlandet 
Brain drain – eller hjerneflugt – kalder politikere og eksperter det, når en veluddannet befolkningsgruppe emigrerer fra sit hjemland. Østeuropa oplevede det første gang efter murens fald, hvor den nu åbne adgang til Vesten trak ungdommen væk fra et Sovjetunionen, der stadig forsøgte at tilpasse sig en ny verden. Og med et medlemskab i EU og Schengen-aftalen sker det igen for flere østlande som Rumænien, Ungarn og Polen og de baltiske lande, mens den økonomiske krise i syd får unge spaniere, portugisere og grækere til at søge mod nord og USA og Asien for at finde arbejde. 
Fra 2003 til 2013 valgte 276.124 EU-borgere ifølge EU-Kommissionen at flytte permanent til et andet EU-land for at arbejde. Typisk til Storbritannien eller Tyskland.

Fra hjerneflugt til hjernecirkulation
Mens der er positive aspekter ved den veluddannede migration rundt i Europa – såsom erfaringsudveksling – så efterlader det en række lande uden den ungdom, der skal bære nationen videre: Investering i uddannelse går tabt, erhvervslivet taber pusten, og de økonomiske hjul risikerer at gå i stå. 
Derfor skal EU reagere, understregede den nyslåede kommissær for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn, ved sin høring, da han tiltrådte i september: 
“Jeg vil arbejde for at vende hjerneflugt til hjernecirkulation gennem ordninger designet til mobilitet.”

Kom hjem – vi betaler dig for det 
Så hvad stiller man op, når et land mister sin fremtid? Flere lande har iværksat deres egne nationale programmer, der skal tiltrække især de unge forskere, der rejser ud. I Tjekket skal programmet ‘Návrat’ – der frit oversat betyder ’tilbage’ – med 19 millioner euro give stipendier til unge forskere, der vil forske i hjemlandet, ligesom landet har opprioteret forskning på det nationale budget.  
Noget lignende ser man i Ungarn, der har afsat ni millioner euro til sit ‘Momentum’-program, ligesom Polen bruger otte millioner euro på sit program, og i Slovakiet forsøger man med ’Slovakiet kalder’ at gøre opmærksom på de fordele, der er for unge professionelle ved at vende hjem.

Lokkemad til Ungarns unge forskere
På EU-niveau vil man gerne skubbe på: EU-Kommissionen bevilgede sidste år 111 millioner euro fra den europæiske regionale udviklingsfond til at bygge et pan-europæisk research-center om laserlys, ’Extreme Light Infrastructure’, i Ungarn. Det skal tiltrække hundredvis af forskere og skabe sammenhæng mellem videnskab og erhverv, sagde samme Johannes Hahn, da han var kommissær for regional udvikling og præsenterede planen: 
”Gennem dette har Ungarn, som Rumænien og Tjekket, en mulighed for at sætte sig selv på kortet for europæisk forskning og tiltrække højt specialiserede arbejdere – og vende brain drain-effekten, tiltrække nye firmaer til regionen og give Ungarns unge og mere etablerede forskere nye og spændende muligheder.”

Polsk forsker: Jeg vil være tæt på mine venner
Et andet initiativ på EU-niveau, der skal få de unge hjerner til at vende hjem og blive, er Marie Curie-stipendiet fra EU's Innovationsfond. Den polske neurobiolog Katarzyna Kalita er en af dem, der har modtaget legatet og har valgt at vende tilbage til Polen for at forske i sit felt, epilepsi: 
”Stipendiet gav mig samme mulighed for at forske, som jeg ville have fået ved at søge en post doc i USA, derfor valgte jeg at vende tilbage,” siger hun i en video, som fonden har lavet for at fremvise det gode eksempel.

På flugt fra korruption
Gode intentioner, legater og kommunikationskampagner til trods: Der skal stadig være et job at vende hjem til.

Job er der godt nok rigelig af i hjemlandet for de rumænske læger. Problemet er, at betalingen er så dårlig, at en nyuddannet læge tjener cirka 3.000 kroner per måned og dermed traditionelt har været overladt til almisser fra sine patienter. Dertil er der ikke så langt til korruption, hvis en patient kan betale sig til at komme foran i køen. Det vil flere af de yngre læger ikke indlade sig på. 
I Rumænien har man nu hævet lønningerne til nyuddannede læger med 20-25 procent. Men den rumænske beskæftigelsesminister, Mariana Campeanu, er pinligt klar over, at det formentlig ikke er nok til at konkurrere med vestlige lønninger og vende bøtten for en ungdom, der har truffet et valg, efter de har taget en dyr og god lægeuddannelse i Rumænien. 
Som beskæftigelsesministeren påpegede over for The Financial Times, så er det briterne, der i sidste ende drager nytte af de unge, rumænske læger: 
“Storbritannien skulle takke os frem for at påstå, at rumænere kun tager til Storbritannien for de offentlige ydelser.” / Af Susanne Junker

 

Rumænske læger rejser ud


“Jeg vil arbejde for at vende hjerneflugt til hjernecirkulation gennem ordninger designet til mobilitet.”
Johannes Hahn, kommissær for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger.